Hvordan laver du brunede kartofler?

Hvordan laver du brunede kartofler?

Brunede kartofler er en klassisk del af det danske julebord og karakteriseres ved deres blanke karamelglans og søde smag. Mange stresser over tilberedningen af netop de brunede kartofler, men det er slet ikke så svært – det handler bare om at holde øje og have en god tålmodighed...

Indhold

Hvordan koger man kartofler til brunede kartofler?

  • Vælg den rette kartoffeltype: Små faste kartofler egner sig bedst – de holder formen og bliver let karamelliserede. Du kan fx bruge aspargeskartofler.
  • Kogning: Kom kartoflerne i koldt, letsaltet vand. Bring dem i kog, skru ned og kog dem møre. Hold øje med konsistensen på kartoflerne: Stik i en med en gaffel – kartoflen må endelig ikke blive overkogt.
  • Afdrypning og afkøling: Hæld kogevandet fra og lad kartoflerne dampe af. Afdampning gør overfladen tør og klar til at binde karamellen. Du kan sagtens koge kartoflerne dagen før.

Hvordan laver man de bedste brunede kartofler?

  1. Fordel sukkeret i et jævnt lag i en kold pande - ryst panden for at fordele sukkeret.
  2. Lad sukkeret smelte uden omrøring. De første 2 min. ved høj varme. Skru derefter ned til jævn varme og vent på at sukkeret er helt smeltet. Rør fortsat ikke i det. Hav tålmodighed.
  3. Tilsæt smør og rør forsigtigt ved jævn varme til en ensartet masse.
  4. Kom kartoflerne i panden - stadig ved jævn varme og uden at røre i dem de første ca. 2 min. Kartoflerne skal have varme før der røres i dem ellers klumper karamellen.
  5. Brun kartoflerne ved jævn varme i ca. 15 min. Ryst forsigtigt panden af og til. Hav tålmodighed hvis karamellen klumper, det skal nok smelte igen.

Vi har også lavet en video, som guider dig sikkert gennem de brunede kartofler skridt-for-skridt: Find how-to videoen her.

Hvorfor må man ikke røre i brunede kartofler?

Sukkeret kan krystallisere og klumpe sammen, hvis du rører i det, inden det er helt smeltet. Sukkeret skal nok smelte igen - men det tager noget tid...

Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i de klassiske brunede kartofler på panden, så prøv denne nemmere version i ovnen:

Forbered i god tid

De brunede kartofler kan forberedes i god tid. Kog og pil kartoflerne dagen før. Brun kartoflerne i karamellen i ca. 4 min. Tag panden af varmen og tilsæt 1 dl koldt vand. Stil panden med kartoflerne tildækket i køleskabet. Varm, ved serveringen, kartoflerne op ved kraftig varme og vend forsigtigt i dem, til vandet er fordampet, og kartoflerne er varme og blanke.

Find meget mere inspiration til klassisk julemad her: