Hovedretter til nytår
Årets sidste middag – det skal være med manér. Derfor har vi samlet en række lækre opskrifter på hovedretter til nytårsaften, så du kan skyde det nye år ind med et brag af en fest – også på middagsbordet.
Inspiration til hovedretter til nytår
Vi har samlet en række af vores mest populære opskrifter på hovedretter til nytårsaften, så du kan fejre det nye år med manér. Du vil finde både klassiske favoritter og moderne retter. Herunder får du masser af idéer hovedretter til en skøn nytårsmenu. Nyd maden og godt nytår.
- Langtidsstegt oksemørbrad - saftig og imponerende til festbordet
- Svinemørbrad i ovn - Saftig og mør svinemørbrad, nem at tilberede og ideel til gæster.
- Oksemørbrad med bagte løg og fyldte svampe - En klassisk herreret med oksemørbrad, bagte rødløg og fyldte svampe.
- Beef Wellington - Saftigt oksekød med intens svampesmag og sprød butterdej – en festlig favorit.
- Oksemørbrad med pommes Anna og baconsauce - Mørt oksekød med delikat tilbehør – pommes Anna og cremet baconsauce.
- Saltindbagt oksemørbrad med kartofler i ovn - Festlig og velsmagende oksemørbrad, saltindbagt og serveret med ovnbagte kartofler.
- Marineret mørbrad - Saftig mørbrad med smagfuld marinade af hvidløg, soja, farin og chili.
- Chateaubriand og bagte hvidløg - Luksuriøs chateaubriand med bagte hvidløg – perfekt til forkælelse og godt selskab.
- Marmoreret oksefilet med langtidsstegte grøntsager og svampesauce - Saftig oksefilet med langtidsstegte grøntsager og cremet svampesauce.
- Marineret kalvefilet med sauteret grønt og græskarpuré - rosastegt kalvefilet med sprøde grøntsager, cremet græskarpuré og jordskokchips.
Tilbehør til nytårs hovedretten
Det rette tilbehør kan løfte enhver nytårshovedret og gøre den ekstra festlig. Prøv fx Pommes Anna – en fransk klassiker med tynde kartoffelskiver, smør og løg, der smelter på tungen. Kartoffelgratin er en luksuriøs udgave af flødekartofler, hvor den cremede ostesauce gør retten uimodståelig, især sammen med en god steg eller røget skinke. Polenta kan varieres i det uendelige og serveres som grød eller stegte stykker som tilbehør til både kød og vegetariske retter.
Nem hovedret til nytår
Hvis du ønsker en nem og afslappet hovedret til nytårsmenuen, er tapas et oplagt valg. Et flot tapasbræt samler mange småretter, og du kan fx prøve gourmet-tapas med okse og rødbede for at give gæsterne en spændende smagsoplevelse. Find endnu mere inspiration blandt vores mange lækre tapas-opskrifter.
Server fisk som hovedret til nytår
Fisk er et elegant og populært valg til nytårsaften. Bouillabaisse er en fransk klassiker, der byder på intens smag og varme. Bagt torsk med sennepsdressing er en enkel og velsmagende ret, hvor torsk serveres med frisk sennepsdressing og sauterede persillerødder. Bagt nytårstorsk med sennepssauce er en klassisk nytårsret, som ofte serveres med rødbeder og sennepssauce i danske hjem.
Vegetarisk nytårsmad
Vil du sammensætte en grøn og smagfuld nytårsmenu, er der masser af muligheder. Prøv fx bruschetta med bønnecreme som snack, bedecarpaccio med ostecreme til forret og varm champignonpaté som hovedret. Få endnu flere idéer til lækker, hjemmelavet vegetarisk nytårsmad til nytårsaften.
Nytårsmad fra Arlas Inspirationskøkken
Uanset hvad du er på jagt efter til årets sidste festmåltid, kan du være sikker på at finde lækre og velsmagende opskrifter fra Arla Inspirationskøkken. Her har vores madeksperter testet og udvalgt opskrifter, der både smager fantastisk og er nemme at lave – så du trygt kan gå på opdagelse og finde netop de retter, der passer til din nytårsaften. Find fx også inspiration til forretter eller nytårsdesserter til nytårsfesten.