Skyr er et syrnet mejeriprodukt, der stammer fra Island, hvor det har været produceret i mere end 1.000 år. I Danmark kom skyr først frem i 2006. Skyr har et proteinindhold, der er flere gange højere end normal yoghurt, samt et lavt fedtindhold. Skyr har en frisk, syrlig og let tør smag. Samtidig giver det naturligt høje proteinindhold giver en ekstra cremet konsistens.
Hvordan laves det
Skyr er et surmælksprodukt, der laves på filtreret skummetmælk. Skyr fremstilles ved at lade vallen løbe fra syrnet mælk på samme måde som kvark og drænet yoghurt, og derved skabe en koncentrering af yoghurten. Det specielle ved skyr er den særlige mælkesyrekultur, lave fedtindhold og høje proteinindhold.
Anvendelse
Skyr er lækker i sig selv og kan bruges til morgenmad drysset med müesli og honning eller du kan nyde den sammen med frugt og bær som et hurtigt, mættende mellemmåltid om eftermiddagen. Skyr smager også godt i kolde salater og dressinger til kødet om aftenen, men også ideel som kold sauce til kartoflerne. Skyr kan også piskes sammen med flødeost og blive til lækker skyr-frosting på en kage. På Arla.dk findes der også et utal af opskrifter, hvor skyr bruges i madlavningen. Skyr kan også erstatte creme fraiche som tilbehør til kager og desserter, hvis der skal spares på fedtet.
Arla skyr
Cheasy® skyr med mango & lime 0,2% 1000g