Hvad er Danablu?

Denne blåskimmelost er én af de tre danske oste med et BGB-mærke. Osten er derfor beskyttet og er autentisk knyttet til det område, den fremstilles i.

I 1900-tallet nyfortolkede mejeristen, Marius Boel, blåskimmelosten i Danmark. Han beskrev smagen som ”ejendommelig og pikant”. Han bearbejdede derefter osten og heraf opstod Danablu.

Blåskimmel skal bruge ilt for at kunne gro og give smag. Derfor prikkes ostene med stålnåle efter saltningen for at skabe luftkanaler, som skimlen kan vokse i. Danabluen modner derfor indefra og ud.

Danablu er som en af de eneste oste lavet på homogeniseret mælk. Homogeniseringen giver flere frie fedtmolekyler og en fedtspaltet smag.

Først tilsættes skimmelkulturen, herefter osteløben og dernæst sker koaguleringen/stivningen. De placeres i forme hvori de vendes fem gange på 48 timer, indtil den er i fast form.

Ostetype

Blåskimmel ofte 50+

Karakteristika

Lyst indre med de karakteristiske fine blå striber i en åben let smuldrende struktur. Kraftig smag og duft. Fremstilles af komælk.

Smag

Intensiv, kraftig og skarp med en cremet, blød konsistens. Smagen kan have en lidt skarp ammoniak smag med noter af blomst. Modneblåskimmeloste har det, indenfor osteverdenen, højeste indhold af glutamat, hvilket giver grundsmagen umami. Man kan både anvende Danablu på ostebrættet, brødet og i det varmekøkken i varmeretter, som gratinering eller i sovs.

Danabluen kan med fordel spises sammen med fx honning eller brunkager hvilket afrunder den lidt skarpe smag af blåskimmel til en fuldkommen smagsoplevelse.

Oste, der minder om

Gorgonzola

Arla oste relateret til denne ostetype:

-       Castello Danablu

-       Gorgonzola