Laktose

Laktose

Laktose betyder mælkesukker. Det findes i mælk (fra køer, geder, får), og dermed også i mælkeprodukter, samt i modermælk. Under fordøjelsen bliver laktose opdelt i glukose og galaktose ved hjælp af enzymet laktase.

Forbehold

Nogle mennesker kan ikke tåle laktose (laktoseintolerans), fordi tarmen ikke indeholder enzymet laktase. I Nordeuropa og Nordamerika kan de fleste mennesker tåle mælk, mens resten af jordens befolkning groft sagt ikke kan (ca. 75% af jordens voksne befolkning i alt). Reaktionen på mælk er ikke farlig eller livstruende, men giver mavesmerter og diarré. Det betyder ikke, at man slet ikke kan spise mælkeprodukter eller oste.

Tips og tricks

Lagrede skæreoste og skimmeloste indeholder meget lidt laktose, da det nedbrydes under lagringen. De fleste kan tåle små mængder mælk, især hvis man indtager det sammen med mad. Hvis man slet ikke spiser mælkeprodukter og drikker mælk, kan det være vanskeligt at få kalk nok i kosten.

Kilder

Karolines Køkken