Danablu blåskimmelost

Blåskimmeloste er blevet fremstillet i flere tusinde år. Roquefort har man kunnet spore helt tilbage til år 800. Her i landet blev de første blåskimmeloste produceret i 1874 af ostepioneeren Hanne Nielsen på Havartigaard.

Smag

Blåskimmeloste er meget forskellige i konsistens og smag. Nogle er ret tørre og kan nemt smuldres over salater. De har som regel også en kraftig smag. Cremede blåskimmeloste er gode at røre op til fx dressinger. Bløde blåskimmeloste kan både være milde og kraftigere i smagen - afhængig af modenhed og type.

Ens for blåskimmelostene er, at de er lavet ud fra den samme skimmelkultur Penicillinium roqueforti, som giver ostene deres pikante krydrede smag.

Flere danske blåskimmeloste har fået hædersbevisninger i udlandet - blandt andet HØNG® Guld Danablu og HØNG® Danablu.

Anvendelse

Alle blåskimmeloste egner sig som bordoste, men der er også forskellige traditioner for, hvordan man bruger blå ost som krydderi i maden rundt om i verden.

I Italien bruger man blå ost i flere klassiske retter fx kalveschnitzler med gorgonzolasauce, pasta med gorgonzolasauce og på pizzaer sammen med parmaskinke.

I USA findes den klasssiske blue cheese dressing, som bruges over salater og som dip.

Franskmændene kommer roquefort og andre blå oste i salater, dressinger og saucer og bruger også blå ost i souffléer.

Englænderne anvender Stilton ost i supper og sammen med bagte pærer og brøndkarse.

I Danmark har vi tradition for at bruge blå ost i vildtsauce eller servere den på brød med rå æggeblomme og løgringe.

Kilder

Karolines Køkken