Acidophiluskultur

Acidophilus-kultur er en mælkesyrebakterie (se dette opslagsord), som bruges til at fremstille syrnede mejeriprodukter, bl.a. A38 og Cultura.

Beskrivelse

I mejeriproduktionen koncentreres bakterien og blandes i varmebehandlet mælk, som herved tykner og bliver syrlig. Mælkesyrebakterien findes naturligt i menneskekroppen, og den hjælper aktivt til at holde maven sund. Grunden er, at bakterien kan overleve meget syrligere omgivelser end andre bakterier og dermed populært sagt gør livet surt for andre, skadelige bakterier.

Tips og tricks

Acidophilus-mælkeprodukter anbefales ofte til at hjælpe med at stabilisere tarmfloraens bakteriebalance i tilfælde af diarré og efter en penicillinkur.

Kilder

Karolines Køkken