Ananas

Ananas stammer fra Sydamerika. I dag dyrkes den i store dele af de tropiske egne. Ananas kendes som frisk frugt, konserveret på dåse og som ananasjuice.

Udseende

Planten er en roset af lange, spidse blade ligesom ananasens top, og planten kan blive op til 1 meter høj. Frugten dannes på en stilk midt i planten.

Anvendelse

Ananas indeholder et enzym, der kan mørne kød (ligesom i øvrigt ingefær), derfor kan frisk, moset ananaskød danne en spændende marinade til grillspyd eller andet kød.

Friskhed

Tegn på en moden ananas er, at den dufter af ananas, og at bladene kan bevæges og lirkes lidt med.

Forbehold

Enzym i ananas er grunden til, at en fromage med frisk ananas ikke vil stivne, fordi det ødelægger gelatinen i husblas. Brug derfor i stedet for konserveret ananas fra dåse.

Kilder

Karolines Køkken