Appelsiner er blandt de mest populære citrusfrugter og kendt for deres friske duft og klare orange farve. De bruges både som hurtig snack og som smagsgiver i alt fra salater til desserter.
Sådan anvender du appelsin
Appelsinens skal og saft giver en aromatisk, frisk smag i både det søde og det salte køkken. Prøv for eksempel:
Saften giver friskhed i dressinger, marinader, supper og varme retter, mens skallen (zest) tilfører en aromatisk citrusnote til bagværk, desserter og salater. Riv kun det yderste af skallen – den hvide del kan være bitter – og skyl altid frugten, før du bruger skallen i madlavning.
Serveringstip:
Skær appelsiner i tykke skiver og læg dem på tallerkener. Hæld lidt piskefløde over og lad det trække i 10 minutter – syren får fløden til at tykne let. Drys evt. med en smule sukker og servér som enkel dessert.
Hvor stammer appelsiner fra?
Appelsin stammer oprindeligt fra Asien. Frugten kom til Europa i 1500‑tallet og blev senere udbredt i Sydeuropa, hvor klimaet er ideelt til citrusdyrkning.
Hvad er en blodappelsin?
Blodappelsinen er en særlig appelsinsort med rødt frugtkød og et skal, der får et rødligt skær. Den karakteristiske farve udvikles kun, når frugterne dyrkes under forhold med kolde nætter og varmere dage, og derfor findes blodappelsiner primært i områder med netop dette klima.
Hvornår er appelsiner i sæson?
Appelsiner er bedst i vintermånederne, hvor de er mest saftige og aromatiske.