Karolines Køkken Leksikon

Man skelner imellem bladdild og skærmdild, som godt kan være fra samme plante. Men der findes forskellige dildsorter i handelen, hvor såkaldt bladdild går senere i blomst end de sorter, der kaldes skærmdild. Bladdild er de grønne, trådformede blade, der sidder på stænglerne. Skærmdild er blomsterskærmene med de gule blomster og frøene.

Dild har en frisk og aromatisk duft, og smagen er pikant krydret.

Dild stammer fra Mellemøsten, hvor den er vildtvoksende. Den blev oprindelig dyrket i klosterhaver som læge- og køkkenurt. Herfra bredte den sig til Europa. I dag anvendes dild først og fremmest i Nord-, Mellem- og Østeuropa. Ordet dild kommer af ordet dylla, der betyder at lulle i søvn. Dild siges nemlig at have beroligende egenskaber.

Pynt/tilbehør til nye kartofler og fiskeretter. I kolde saucer, dressinger og i grønsagsretter. En dansk tradition er at servere de første nye kartofler med en smørklat og masser af dild som det grønne drys. Frisk dild bruges som pynt på smørrebrød og udover nye kartofler er den obligatorisk til gravad laks. Dild anvendes især i fiske- og kartoffelretter, men også i agurkesalat, kryddersmør, saucer, retter med bønner, tomater, gulerødder og i salater og dressinger. Skærmdild anvendes som krydderi i lagen ved syltning af rødbeder, drueagurker, asier og græskar. Desuden anvendes blomsterskærmene i dildeddike og snapse. Dildfrø kan knuses og bruges som krydderi i saucer og supper.

Kan gro i haven og i drivhus. Spirer hurtigt og kan sås flere gange i løbet af sommeren, da bladdilden ikke er så god, når dilden i gået i blomst. 

Bladdild kan fryses. Skyl først stænglerne med dildblade, tør dem og rib bladene af. Kom bladene i en frysepose, som fryses ned. Dilden anvendes direkte fra fryseren, hvor den knuses og kommes i retten.

Bladdild kan også fås som tørret dild, der kan anvendes til de samme retter som frisk dild.

Dild er rig på A-vitamin og mineraler.

I varme retter skal dild tilsættes til sidst, når retten er ved at være færdig, for smagen forsvinder ved kogning.

Kilde:

Havenyt.dk

Kilde: Karolines Køkken. ”Krydderurter” af Anemette Olesen, Politikens Forlag 2010