Alt om pak choi

Alt om pak choi

Pak choi er en asiatisk kål med en mild, let bitter smag. De sprøde stilke og møre blade gør den perfekt til både sprøde salater, farverige wokretter - eller som lækkert tilbehør til kød og fisk. Få tips til tilberedning og find inspirerende pak choi opskrifter fra Arla her.

Indhold

Hvad er pak choi?

Pak choi – også kaldet bok choy – er en kinesisk kål, som tilhører kålfamilien (Brassicaceae). Den har hvide, saftige stilke og mørkegrønne, sprøde blade. Hele planten kan spises - både rå og tilberedt.

Pak choi vs. bok choy

Pak choi og bok choy er to navne for samme grøntsag. "Bok choy" bruges ofte i amerikansk engelsk, mens "pak choi" er mere udbredt i britisk engelsk og Danmark. Navneforskellen skyldes udenlukkende oversættelser af det kinesiske navn.

Smag og tekstur

Pak choi har en mild og let pebret smag med en sprød tekstur, især i stilkene. Bladene er bløde og minder lidt om spinat, mens stilkene kan minde om en blanding af selleri og kinakål. Den milde smag gør den velegnet til mange retter, hvor den både kan spille hovedrollen eller serveres som tilbehør.

Hvordan tilbereder man pak choi?

Der er flere måder at tilberede pak choi på. For en hurtig tilberedning kan du dele den i kvarte eller halve og lynstege den på en varm pande i lidt olie, hvidløg og soja. Du kan også dampe pak choi i et par minutter, så den bevarer sin sprødhed. Så har du nemt tilbehør til aftensmaden. Ved større hoveder kan det være en fordel at dele stilkene fra bladene, da stilkene kræver lidt længere tilberedningstid end de fine blade.

Pak choi er fremragende i asiatiske retter, hvor de lynsteges eller koges i få minutter. Brug grøntsagen i ramen, wokmad og asiatiske supper:

Kan pak choi spises råt?

Ja, pak choi kan sagtens spises råt. De sprøde stilke og bløde blade egner sig godt til asiatiske salater, hvor de tilfører en frisk og let bitter smag. Skær roden af og skyl blade og stilke grundigt inden brug, da der kan gemme sig jord mellem stilkene. Prøv fx at tilføje fintsnittet rå pak choi til denne lækre Bahn mi salat:

Find mere inspiration til at spise pak choi her.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet

Kilder