Pinjekerner

Pinjekerner er små, aflange, hvide frø fra pinjetræerne, de høje, mørkegrønne nåletræer, der vokser overalt i Sydeuropa. Pinjekernerne kaldes pignolia nødder eller piñons på spansk.

Udseende

Pinjefrøene sidder i de meget store kogler. Koglerne varmes op for at løsne frøene. Frøene er omgivet af en næsten sort, hård skal, som er svær at få af. Deraf den ret høje kilopris.

Smag

Pinjekerner smager både sødt og skarpt, lidt af harpiks.

Oprindelse

Pinjekerne på det danske marked kommer hovedsagelig fra Sydeuropa og Tyrkiet.

Anvendelse

Normalt ristes de på en tør pande før brug. Pinjekerner anvendes i talrige sammenhænge: I salater, pastaretter, kager, som snacks osv.

Holdbarhed

Olien i kernerne harskner let, derfor bør de opbevares i fryseren.

Næringsindhold

De har, som andre nødder, et højt fedtindhold, (ca. 40%), men det er primært de sunde enkelt- og flerumættede fedtsyrer.

Kilder

Karolines Køkken