Radicchiosalat
Hvordan bruger man radicchiosalat?
Radicchio skylles og snittes som iceberg. Du kan blande den snittede radicchio med andre mildere salattyper, som fx frillicesalat, lollo bionda eller hjertesalat. Som modvægt til den ret bitre smag er frugter som æbler og pærer også gode sammen med radicchioen. Brug en dressing med olie/eddike, der er sødet med honning eller sukker. I Italien, hvor radicchio har stor udbredelse, bliver den ofte ristet på en pande før servering. Det dæmper også den bitre smag. Skær den ud i både og steg dem i lidt olivenolie, til de falder lidt sammen. Ved serveringen kan de stegte salatbåde dryppes med appelsinsaft. Du kan også prøve vores opskrifter på
Vidste du at radicchioen bliver rød ved lagring?
Radicchiosalatblade er først grønne, men efterhånden, som hovedet dannes, bliver de mere rødlige. Efter høst opbevares radicchiosalat i mørke drivhuse. Her falder indholdet af klorofyl -den grønne farve - i bladene, og de bliver mere rødviolette.
Lang holdbarhed
Radicchiosalat skal opbevares i køleskab i en plastpose/plastbeholder. Den kan holde sig i et par uger.
Sæson
Maj – november.
Næringsindhold
Læs om næringsindholdet hos Fødevareinstituttet.