Tranebær

Tranebær er alsidige, idet de kan indgå som smagsgivere i både salte og søde retter. De friske trænebær kan laves til lækker saft eller ristes og bruges som tilbehør til bl.a. sprængt and. Er du til en mere sød tranebær-smag, kan du tilføje tørrede tranebær i en lækker salat eller som ingrediens i et sødt rugbrød med mandler.

Udseende

Tranebær er små, kuglerunde og højrøde. De sidder som perler på en snor på de tynde stængler. Kæmpetranebær er kugleformede til ovale bær, ca. 2 cm. lange, de er røde og kan havde hvidlige pletter.

Smag

Tranebær er saftige. De har en let bitter og syrlig smag.

Oprindelse

Oprindelse:

Både almindelige tranebær og kæmpetranebær groede i Nordøst Amerika, inden europæerne kom. Men tranebær gror også vildt på heder og højmoser i Norden, ligesom andre varianter af tranebær gror længere nede i Europa.

Anvendelse

Anvendelse:

Tranebær bruges enten rå i fødevarer, der skal tilberedes yderligere så som muffins, brød og kager eller man koger dem, inden man kommer dem i tærter eller sorbeter. De laves til kompot, gelé, syltetøj eller chutney. Tranebær egner sig godt til kalkunkød, og de er lækre sammen med citrusfrugter, æbler og pærer. De giver en god smag til pateer og terriner. Saften smager fremragende.

Kilder

Karolines Køkken