Højpasteurisering

Højpasteurisering

Pasteurisering er varmebehandling af mælken på mejeriet, så evt. sygdomsfremkaldende bakterier dræbes, inden mælken sælges videre. Der findes to metoder; høj- og lavpasteurisering.

Teknikbeskrivelse

Mælk er rig på næring - også for bakterier. Når mælken malkes, er den næsten steril, men det kan ikke undgås, at den kommer i nærheden af bakterier. Derfor bliver mælken pasteuriseret på mejeriet, så de sygdomsfremkaldende bakterier bliver dræbt.

Ved højpasteurisering opvarmes mælken til 80-90 º i 5-30 sekunder i en maskine på mejeriet.

Forbehold

Højpasteurisering påvirker smagen noget (mælken smager ”kogt”), så den metode bruges kun til mælk, der skal videreforarbejdes, fx til smør og visse oste, samt til piskefløde. Lavpasteurisering giver ingen smagspåvirkning.