Grov grøn toast

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(1 vurderinger)

30 min

Vi bruger de samme råvarer i toasten og salaten (æble, selleri og rød peber). Men de får forskellig smag og konsistens afhængig af, om de er varme eller kolde.

{{ MyRecipesFavouriteButton.isUserFavourite ? 'Fjern som favorit' : 'Tilføj til favoritter' }}

Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000

  • REMA 1000

Ingredienser

Antal portioner

Toast

  • 6 flade rugbrødsboller (ca. 360 g)
  • 3 spsk dijonsennep
  • 175 g Karolines Køkken® Pasta- & gratineringsost 30%
  • 1 groftrevet rødt æble (ca. 125 g)
  • 100 g groftrevet knoldselleri
  • ½ spsk friskpresset citronsaft
  • ½ dl finthakket bredbladet persille
  • ½ tsk groft salt
  • 175 g afdryppede, grillede peberfrugter i olie

Salat

  • 150 g knoldselleri i små tern
  • kogende vand
  • 1 rødt æble i tynde både (ca. 125 g)
  • ½ spsk friskpresset citronsaft
  • 1 rød peberfrugt i små tern (ca. 150 g)
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 dl blade af bredbladet persille

Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000

  • REMA 1000

Sådan gør du

Sådan gør du

Toast

Smør bollerne med sennep og fordel halvdelen af osten på "underne". Vend det revne æble og selleri med citronsaft, persille og salt. Læg blandingen på osten og top op med grillede peberfrugter og resten af osten. Slut med "overne". Lad en toastmaskine blive godt varm. Toast brødene 3-4 min. eller til de er gyldne og osten er smeltet. Del hver toast i 2 trekanter.

Salat

Kom imens selleriternene i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå i ca. 3 min. Hæld vandet fra, brus over med koldt vand og lad selleriternene dryppe af i en sigte. Vend æblebådene med citronsaft og bland dem med selleritern, peberfrugt, salt og peber. Vend persille i salaten lige inden serveringen og smag til. Server salaten sammen med de lune toasts.

Tip

Du kan selv grille peberfrugter: Flæk og rens peberfrugterne. Læg dem på en plade med alufolie, med skindsiden opad. Grill peberfrugterne øverst i ovnen, tag dem ud og dæk med et stykke bagepapir - og et viskestykke. Lad peberfrugterne hvile ca. 15. min. og træk skindet af dem. Vend peberfrugterne i lidt olivenolie.

Næringsindhold

  • Energiindhold for hele retten: 8220 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 49,4 g
  • Protein: 19 %
  • Kulhydrat: 49 %
  • Fedt: 32 %

Print

Kilde:

Andre gode forslag