Syltesukker bruges, når du laver syltetøj og marmelade. Det består af hvidt sukker tilsat pektin og citronsyre. Her kan du blive klogere på, hvad syltesukker er, og hvordan det bruges, når frugt og bær skal syltes.
Hvad er syltesukker?
Syltesukker er hvidt sukker, som er tilsat æblepektin, citronsyre og natriumbenzoat. Pektin er med til at give syltetøj og marmelade den ønskede konsistens, mens natriumbenzoat fungerer som konserveringsmiddel.
Hvad bruges syltesukker til?
Syltesukker anvendes først og fremmest til syltetøj og marmelade. Det er derfor brugbart, når du vil sylte sæsonens frugter og bær og gemme dem på glas.
Vil du gå mere i dybden med forskellige måder at sylte på, kan du læse vores guide til syltning af sæsonens råvarer. Her finder du inspiration til blandt andet syltetøj, marmelade, kompot, chutney, relish, mos og gelé samt syltede grøntsager.
Når sukkeret skal måles af
Når du sylter, er det praktisk at kunne måle sukkeret af i den enhed, opskriften bruger. Se vores guide til sukkerets vægt for omregning mellem forskellige mål og gram.
Andre typer sukker
Hvis du interesserer dig for sukker og madlavning, kan du også læse om brun farin, muscovadosukker, sirup, rørsukker og perlesukker. I vores samlede sukkerguide kan du få et overblik over de forskellige sukkertyper og deres anvendelse i køkkenet.