Blåbær

Danske blåbær er altid gode! Et lækkert bær, der kan bruges til rigtig mange ting. De passer f.eks. perfekt til en lækker knasekage. Blåbær kan også bruges i frugtsalater, kornblandinger, pandekager og vafler. Det lille blå bær kan, alt efter sort, veje mellem 0,25 gram og 2 gram. 

Smag

Blåbær er søde, men også beske og har et dugget skær.

Oprindelse

Udbredt på sure sandjorde og på højmoser i Europa og Amerika

Anvendelse

De er skønne i desserter, tærter, pie, frugtgelé eller syltetøj. Man kan også spise dem med fløde, appelsinjuice eller Gran Marnier.

Botanik

Når det gælder blåbær, skelner man mellem den amerikanske art og den europæiske. De europæiske blåbær hænger enkeltvis på busken, mens de amerikanske hænger tæt sammen i små klaser.

Størrelsen er også forskellig. Det europæiske bær er mindst - vejer op til ca. 0,25 gram. Mens det amerikanske bær kan veje op til 2 gram. Ligeledes skelner man mellem vilde og dyrkede blåbær. De dyrkede arter er ikke så aromatiske og fintsmagende, som de vilde.

Kilder

Karolines Køkken