Påvirker køerne klimaet?

Landbruget står for op til 25% af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at dyr som fx køer udleder en stor mængde af drivhusgassen metan, når de fordøjer deres foder. Læs her, hvordan vi arbejder med at blive CO2 neutrale hos Arla.

Når en malkeko fordøjer sit foder, bøvser den med jævne mellemrum. Og kobøvser danner drivhusgassen metan, som over en årrække omdannes til CO2. Så svaret på spørgsmålet er ja: Køer udleder drivhusgasser og påvirker dermed klimaet. Sammen med transportsektoren er landbruget faktisk de to største kilder til CO2-udledning i Danmark. Landbruget udleder samlet set 14.8% af den samlede globale CO2 udledning, og mejerisektoren står for 3%.

Vores planet står over for en klimaudfordring, som landbruget har en del af ansvaret for. Som et af verdens største mejeriselskaber har vi en stor forpligtelse - og samtidig en stor mulighed - for at gøre noget ved det. Man skal kunne drikke mælk med god samvittighed, uden at være bekymret for, om det påvirker klimaet.

Derfor vil vi hos Arla reducere vores CO2-udledning med 30% i 2030. Og i 2050 er vores målsætning, at nettoudledningen fra vores produktion, fra gård til forbruger, er 0.

Læs mere om vores klimaambition

Allerede i dag er der stor forskel på, hvor klimaeffektiv produktionen af fødevarer er, når man sammenligner forskellige lande og produktionsformer. Danmark er et af de mest klimaeffektive lande i Europa, når det kommer til produktion af mælk. Hvor det globale gennemsnit for CO2 udledning pr. kg. mælk er 2.5 kg., har vi i Arla reduceret CO2 udledningen pr. kg. mælk med 24% siden 1990, så Arlas gennemsnitlige udledning af CO2 pr. kilo mælk i dag er nede på 1.13 kg. Men det er ikke nok.

Metan og CO2

Udledningen af drivhusgasser fra landbruget er definitivt den sværeste opgave, som vi står over for som virksomhed og andelsselskab. Ikke desto mindre har vi tænkt os at løse udfordringen. Det bliver svært, men ikke umuligt. Læs her hvordan – og hold tungen lige i munden; det er lidt langhåret:

En gård udleder typisk tre typer drivhusgasser: Metan (CH4), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2).

  • Metanen kommer fra køernes bøvser, prutter og kokasser
  • Lattergas kommer af brugen af gødning til planteavl (til foder eller fødevarer)
  • Kuldioxid kommer fra energiforbruget (primært el og diesel, samt energi til produktion af kunstgødning)

Metan og lattergas fylder meget i klimaregnskabet, men Arlas landmænd arbejder med at reducere udledningen af alle tre drivhusgasser. I det arbejde er Arlas klimatjek nøglen til at få overblik over, hvor gården kan optimeres til fordel for både klima og landmandens pengepung.

Klimatjek giver overblik

Klimatjekket er et værktøj til beregning af CO2-aftryk på gårdniveau, som tilbydes til alle Arlas flere end 9.000 landmænd over hele Europa. Klimatjekket kan ses som en slags årsregnskab på gården, hvor hele produktionen gennemgås: Hvor meget foder er der blevet brugt, hvor meget korn er der dyrket på markerne, hvor meget strøm er der brugt, hvor mange dyr er der på gården, hvor meget mælk produceres der, samt en række andre oplysninger.

På den baggrund regnes den samlede klimabelastning per kilo mælk ud. Dermed får hver eneste landmand, der har fået lavet et klimatjek, et klimaregnskab der sammenligner gården med alle andre gårde. Dermed kan landmanden blandt andet se, hvor han kan optimere i forhold til udledningen af drivhusgasser.

Hos Arla har vi identificeret 6 indsatsområder, som alle kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser på gårdene:

  • Foder
  • Gødning
  • Energi
  • Brændstof
  • Træer og planter
  • Dyrevelfærd

 

Her nedenfor følger en oversigt over, hvordan de seks indsatsområder hver især har en indflydelse:

Foder

Foder til dyrene er et område, hvor der ligger flere muligheder for at mindske udledningen af metan. Arla har sammen med Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi oprettet et professorat og et 5-årigt projekt, der undersøger muligheden for at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra mælkeproduktionen ved i langt højere grad at udnytte lokalt producerede biomasser og at se på nye måder at sammensætte foderblandingerne. Populært sagt: Hvis vi kan lave dyrefoder af rester, er det mere bæredygtigt.

Samtidig ved vi, at en effektiv foderproduktion sikrer, at der bruges den helt rigtige mængde næringsstoffer til dyrkning af afgrøderne. Altså at vi kun bruger præcis den nødvendige mængde næringsstoffer, så mindst muligt går tabt i forbindelse med opbevaring, håndtering og spredning på marken. Dette mindsker ikke blot klimapåvirkningen, men forbedrer også lønsomheden på gården. Det er blandt andet i fokus i vores klimatjek af Arla-gårdene.

Endnu et eksempel på et område, hvor der er mulighed for at reducere CO2, er omkring koens fordøjelse. Når koen fordøjer foderet, dannes den naturlige gas metan, som frigives, når koen bøvser eller prutter. Ved at ændre fodersammensætningen kan koen få mindre luft i maven. Blandt andet arbejder man på Aarhus Universitet Foulum med at vurdere forskellige former for biomasses effekt på metangasserne.

Et andet forskningsprojekt, som Arla er engageret i, går ud på at udvinde græsproteiner, som i høj grad vil kunne erstatte importeret foder med lokalt produceret foder. Derved vil der igen opnås en CO2-besparelse og også en mulighed for at indlejre mere CO2 i jorden, da vedvarende græs binder kulstof. En anden mulighed er at tilsætte stoffer til foderet, som reducerer metandannelsen i koens vom, men her er det afgørende vigtigt at dokumentere både, at koen har det godt, og at mælken ikke påvirkes negativt.

Gødning

Gødning er en naturlig del af et landbrug, men der er en række ting, der kan gøre gødningen mere klimavenlig. Gødning udleder kvælstof helt fra det øjeblik, hvor det forlader koen. Derfor er det vigtigt, at gødningen har mindst mulig tid i fri luft, og at gyllebeholderen for eksempel er overdækket.

Når gødningen anvendes på marken, skal den indarbejdes i jorden hurtigst muligt for at mindske tabet af kvælstof. Derned begrænses udledningen mest muligt. Det er en del af Arlas klimatjek at undersøge om gødningen bliver hurtigt indarbejdet i jorden. Når gødning anvendes til produktion af biogas, reduceres udledningen yderligere, og der produceres vedvarende energi.

Energi

Mange Arla-gårde producerer vedvarende energi ved brug af solceller, biogas eller vindmøller. I øjeblikket producerer Arla-gårdene, hvad der svarer til 61 procent af deres eget samlede strømforbrug. Danske økoproducenter har desuden besluttet, at al den strøm, de bruger, skal være grøn strøm. Dermed er de med til at mindske forbruget af fossile brændstoffer.

Læs mere om vedvarende energi her

Brændstof

Maskiner, traktorer og lignende på gården forurener. Men som en del af Arlas klimatjek, bliver landmændene gjort opmærksomme på, hvor meget brændstof de bruger, sammenlignet med deres kolleger, hvilket ofte får landmændene til at ændre deres køreteknik, så brændstofforbruget reduceres.

Træer, planter og ændrede dyrkningsmetoder

Helt ny forskning tyder på, at græs, planter, buske og træer udover at optage CO2 fra luften også kan binde kulstof i jorden i stedet for, at det forsvinder op i atmosfæren. Arla er engageret i forskningen sammen med seks andre større fødevarevirksomheder på tværs af landegrænser. Ambitionen er nå frem til, at landmanden kan reducere sit klimatryk ved at plante træer, buske, levende hegn, vedvarende græs og blomster på sin jord, fordi det optager CO2. Samtidig vil det også styrke biodiversiteten.

Dyrevelfærd

En ko udleder altid stort set den samme mængde metan på et døgn, uanset om den producerer lidt eller meget mælk. Så jo færre køer til at producere den mælk, der efterspørges af forbrugerne, jo bedre; i hvert fald set i et klimaperspektiv.

I 1950 var der 1.5 millioner køer i Danmark, som producerede 4.5 mia. kg. mælk. I dag er der 0.5 millioner malkekøer i Danmark, som producerer knap 5.5 mia. kg. mælk. Det betyder, at man med optimering af produktionsdyrenes levevilkår, dyrevelfærd og foder, kan producere mere mælk; endda samtidig med at man reducerer udledningen af drivhusgasser.

Eftersom en ko ikke producerer mælk de første to år af sit liv, reduceres den samlede udledning per kilo mælk i hele koens levetid, jo længere den lever, og jo mere mælk den producerer. Hvis koen har det godt og lever længe, så øges mælkeydelsen, og det bliver dermed en god forretning for både klima og landmanden. God dyrevelfærd vil derfor også afspejle sig i et lavere klimaaftryk. Ved genetisk selektion kan man desuden reducere metan udslippet pr. ko, da nogle køer har gener, som gør, at deres fordøjelse producerer mindre metan.

Et skridt ad gangen

Det kommer til at kræve en ekstraordinær indsats, hvis Arla og vores landmænd vil være klimaneutrale i 2050. Vi kender ikke hvert eneste skridt på vejen endnu, men hvis vi ikke går fremad, kommer vi med sikkerhed heller ingen vegne. Har du ideer, spørgsmål eller kommentarer til vores klimarejse? Så skriv dem herunder!

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)

<< Tilbage til oversigten