Kodriver

Udseende

Blandt de vildtvoksende kodriverarter her i Danmark er den mest almindelige den hulkravede. Det er en flerårig urt, der vokser på skrænter, i skovbryn og langs vejkanter. Den bliver 10-25 cm høj, og roden er en kort lodret stængel med forgrenede trevlerødder.

Bladene er takkede og nærmest ægformede, de er mørkegrønne og rynkede på oversiden. De sidder i en roset og har en lang stilk.

Den hulkravede kodriver kan kendes på, at den har en blomsterkrave, der er hul. De gule blomster for enden af stilken er først nikkende (hængende kopatter) og bliver derefter mere oprette. Den blomstrer i april til maj, og blomsterne dufter mildt og sødt.

Anvendelse

Den hulkravede kodriver egner sig til brug i maden. Både blade og blomster kan spises. Bladene er rige på C-vitamin.

Bladene kan spises rå i salatblandinger. De kan også stuves som spinat eller bruges i farsretter og i madpandekager.

De duftende blomster kan bruges til urtete, til snaps og i marmelade. Man skal dog begrænse brugen af blomsterne, da de indeholder salicylsyre.

Erstatning

Den fladkravede kodriver har en flad blomsterkrave, men ligner ellers den hulkravede meget. Den vokser i fugtige løvskove og krat. Bladene er langstilkede og rynkede, og de sidder i en roset. De gule blomster sidder på en lang stængel og hænger til samme side. Den blomstrer i april til maj. Blomsterne kan bruges til kryddersnaps. Den storblomstrede kodriver bruges især til at frembringe de dyrkede aurikler og primulaer ved krydsning med udenlandske arter. Den vokser på kalkholdig jord i skove og krat. Bladene sidder tæt i en roset, og de har ingen stilke. De er rynkede og mørkegrønne på overfladen. De lysegule blomster har fem hjerteformede kronblade, der sidder på langhårede stilke. Den blomstrer i maj til juni.