Nye kartofler
Udseende
Nye kartofler er på størrelse med babykartofler. Skrællen er papirtynd, sidder løst og er ofte lidt sprukken. Nye kartofler er hvidlige, lysegule eller gule i kødet – afhængig af hvilken sort, der er tale om.
Smag
Nye kartofler har en frisk og grøntsagsagtig smag. Der er også en vis sødme i smagen, da kulhydraterne (sukkerarterne) endnu ikke er blevet til stivelse.
Anvendelse
Nye kartofler skal vaskes, og det tynde skind kan nemt gnides af, når de er friskopgravede.
Kog kartoflerne i 6-8 min. Kom eventuelt en dild- eller løvstikkekvist i kogevandet. Lad kartoflerne stå og trække i kogevandet i ca. 5 min. De varme kartofler kan serveres med en klat smør og et drys salt. De er velegnede som tilbehør til stort set alle fiske- og kødretter.
Se opskriften her.
Som variation kan man grille de nye kartofler og servere med kryddersmør fx hvidløgssmør.
Kolde, kogte kartofler kan skæres i skiver og bruges til en fremragende kartoffelmad med mayo. Eller de kan også i en grøn salat eller en kold kartoffelsalat.
Nye kartofler har en kort holdbarhed. Så køb ikke et større lager for de bliver hurtigt bløde, og små stødskader vil ødelægge dem.
Sæson
Maj - august.
Næringsindhold
Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet