Tagetes

Tagetes

Udseende

De bliver omkring 25 cm høje, er nærmest pudeformede og har henholdsvis gule og orange blomster. Duften er kraftig – og sjovt nok af citrus.

Anvendelse

Planten stammer fra Brasilien, hvor den blev anset for at være hellig. Portugiserne tog planten med til Europa i 1600-tallet, og den findes i dag over hele verden.

Botanik

Der findes omkring 60 sorter af tagetes, det ikke er alle, der er spiselige. Citrontagetes og appelsintagetes er begge spiselige og blandt de mest populære. Tagetes kaldes også for fløjlsblomst og er meget let at holde. Man kan både have den på frijord eller i små potter, så længe man sørger for, at den får sol nok. Citrontagetes og appelsintagetes er blandt de mest delikate i tagetesfamilien. Blomsterne er med deres forføreriske, intense, citrusagtige duft og smag blandt eliten af spiselige blomster. Gældende for dem begge er, at både blomster og blade er spiselige. De solgule og orange blomster giver både farve og smag og er derfor velegnede i dressinger, marinader og kryddersmør. Kronbladene er dekorative på salater, desserter og kager. Tørrede er bladene velegnede i kryddersalt og urtete.

Sæson

Tagetes er en rigtig sommerblomst, der står i fuld flor hele sommeren. Allerede først i juni kan man få de første blomster, og planten bliver som regel ved med at producere nye blomster, indtil frosten kommer.

Kilder

  • www.albinusfro.dk
  • www.havenyt.dk
  • Blomstrende mad af Camilla Plum
  •  
  •  
  • Karolines Køkken