Tilbehør og mængder til fest

Vi har listet generelle anbefalinger op, så det er nemmere at beregne mængder og fordeling af mad til festlige lejligheder. I gennemsnit skal du beregne 600-800 g mad pr. person (inklusiv brød) til en menu.

Ved sammensætning af retterne til en menu, må du også se på retterne i forhold til hinanden. Vælg fx en lille forret hvis du vil servere en fyldig dessert. Serverer du en stor forret eller hovedret, kan du med fordel afslutte med et lille stykke ost og fx lidt sødt.

Anbefalingerne er alle pr. person.

Forret

 

150-250 g forret

eller

Ca. 2½ dl suppe

Hovedret

Ca. 175 g kød uden ben
200-300 g kartofler og grøntsager tilsammen
3/4-1 dl sauce

eller

Ca. 4 dl suppe og 60 g brød

Dessert                                                                                               

Ost til dessert: 25-50 g.

Dessert/kage: 100-250 g.

Natmad

2-3  dl suppe og 25-50 g flute/brød

1½ hotdogs

Pålægsbord: 1 sk. Rugbrød (ca. 60 g) + 1 bolle (ca. 60 g) og 50-75 g pålæg

Læs mere om natmad og mængder her: ”Natmad og mængder”.

Osteanretninger

Ca. 250 g ost til et helt måltid

75-125 g ost til frokost

25-50 g ost til mellemret

50-75 g ost til dessert

Buffet

600-800 g pr. person inklusiv brød

 

Beregn den samlede mængde af mad

Du beregner den samlede mængde mad for alle opskrifter ved at lægge alle ingredienser sammen. Og du får det antal gram opskrifterne samlet bidrager med. Du kan herefter op- eller nedjustere opskrifterne afhængig af antal personer.