Opskrifter til buffet
En buffet gør det nemt at samle familie og venner om god mad, hvor alle kan vælge deres favoritter, som er præcis ligesom en god tapas-anretning. Her finder du inspiration til sammensætning af en god buffet med både klassiske retter, grønne alternativer, små hapser og varme serveringer. Uanset om du planlægger en stor fest, en hyggelig komsammen eller en uformel middag, er der masser af idéer til buffetmad, der er nemt at forberede og lækkert at sætte på bordet.
Klassiske retter i buffeten
I tvivl om hvor du skal starte, når de perfekte retter til buffeten skal udvælges? En god buffet starter ofte med de velkendte favoritter, som alle kan lide. En porretærte, klassisk kartoffelsalat, frikadeller og et hjemmebagt flutes er sikre hits, der giver dig et godt grundlag for at fuldende din buffet med nye og spændende indslag. De fleste klassiske buffetretter kan forberedes i god tid, så du kan slappe af, når gæsterne ankommer.
Kolde retter - forbered din buffet i god tid
Når tiden er knap, er det et oplagt valg at forberede det meste i forvejen. Kolde retter er perfekte, når du vil lave en nem buffet og stadig servere noget lækkert. Prøv f.eks. den populære Green Goddess salat eller kast dig ud i andre friske salater med dine yndlingsgrøntsager. Du kan også byde på små sandwiches eller wraps, som gæsterne selv kan sammensætte ved buffeten - det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.
Sprøde snacks og småretter
Der er intet, der sætter prikken over i’et i din buffet som små snacks. De håndrette bidder er nemme at kombinere med resten af buffetbordet og lette at tage på tallerkenen. I vores inspirationsunivers finder du bl.a. opskrifter på saltede mandler, rugbrødschips og sprøde kiks, som passer perfekt i en buffet. De giver både knas og variation, og så er det en enkel måde at skabe et indbydende og levende buffetbord på.