Grøntsagsterrine

Grøntsagsterrine

60+ min
Grøntsagsterrine tager alt det gode ved broccoli og supplerer det med masser af smag fra gulerødder, ost og æg. Prøv den!
https://www.arla.dk/opskrifter/gronsagsterrine/

Sådan gør du

  • Kom broccolibuketterne i kogende vand tilsat salt og kog dem i ca. 3 min. Tag dem op og læg dem til afdrypning i en sigte.
  • Kog gulerødderne i ca. 8 min. Hæld dem til afdrypning i en sigte.
  • Pisk æg og mælk sammen og tilsæt ost, løg, salt og peber. Pisk blandingen godt sammen (pisk æggemassen op, hver gang der hældes over grøntsagerne).
  • Læg halvdelen af broccolien i et jævnt lag og med hovederne den samme vej i en smurt firkantet form (ca. 1¼ liter). Hæld 1/3 af æggemassen over.
  • Læg de kogte gulerødder ovenpå i et jævnt lag og hæld lidt af æggemassen over.
  • Læg resten af broccolien på og slut af med resten af æggemassen.
  • Pres grøntsagerne let sammen.
  • Bind bagepapir over formen og bag retten midt i ovnen ca. 1 time ved 175°.

Grøntsagsterrinen er også velegnet kold som fx forret til 12 personer. Skær den i skiver og server den med fx brøndkarse, gulerodstrimler, brød og dressing.

Energiindhold for hele retten:

5558 kJ / 1328 kcal

Næringsindhold pr. 100g

207 kJ / 50 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 38,5 % 4,7 g
Kulhydrat: 17 % 2,1 g
Fedt: 44,5 % 2,5 g
Relateret video
Hvordan koger man broccoli

Få tips til hvordan du nænsomt koger broccoli med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

500 g Broccoli i små buketter
1 liter Vand
1 tsk Groft salt
500 g Gulerødder halveret på langs
6 Æg
1½ dl Mælk
200 g Revet skæreost
2 tsk Fintrevet løg
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Gulerødder