Hestebønner

Friske hestebønner kan i sæsonen fås som grønne, store og lidt fladtrykte bønner. De høstes, når bælgen er 15-20 cm lang og inde i bælgen ligger frøene i et hvidt skumgummilignende lag. Tørrede bønner er normalt lysebrune i farven, men der findes sorter i andre farver bl.a. lysegrønne, mørkegrønne, mørkebrune og auberginefarvede.

Friske, grønne hestebønner smager som grønne ærter, men med lidt mere fedme. Tørrede hestebønner har en fast konsistens og tyk skal. Indeni er konsistensen cremet. Smagspaletten er stor - afhængig af sort. Nogle har en lidt tung, fed smag, andre har en let smag af græs og humle. Smagen kan også minde om hasselnødder. Nogle sorter har en bitter eftersmag.

Helt tilbage til 6.000 år f.Kr har man dyrket hestebønner i Middelhavsområdet. Før Columbus opdagede Amerika, var det den eneste bønne, som fandtes i Europa, og hestebønner var en vigtig del af kosten i Mellemøsten. I Danmark har hestebønner været dyrket siden middelalderen, primært som foder til husdyr - deraf navnet. Nu i 2020’erne er der ved at komme gang i en dansk produktion af hestebønner til brug i køkkenet, og man kan købe frø til dyrkning i køkkenhaven.

Friske, grønne hestebønner skal koges, før de spises. Nogle sorter har en sej hinde, som nemmest fjernes ved at give bønnerne et kort opkog og smutte dem som mandler. Derefter skal de koges møre i ca. 6-8 minutter i letsaltet vand. Bønnerne er fine i salater eller som tilbehør til middagsmaden med fx et drys parmesan over. Tørrede hestebønner kan bruges i de samme retter som andre bønner fx kidneybønner og hvide bønner. De kan anvendes i sammenkogte retter og i supper. De kan også koges og marineres og bruges i salater. Desuden kan de anvendes som dip fx hummus og til snacks. De er også gode i bagværk som erstatning for nødder.

September - februar.

Hele året. Friske, grønne bønner har en kort sæson i juli måned, hvor de skal høstes i løbet af 14 dage. De friske, kogte bønner kan fryses ned og bruges på samme måde som Edamamebønner.

Favisme er en sygdom, som nogle mennesker især i Middelhavsområdet lider af. De har en arvelig enzymmangel, som betyder, at de kan blive forgiftet af at spise friske hestebønner. Men i de tørrede bønner er stofferne inaktive.

Bønner indeholder fra naturens hånd lektiner, som er et giftstof, der kan give akutte forgiftninger. Lektinerne ødelægges effektivt ved kogning. Da kogetiden kan variere, er det en god ide at følge tilberedningsanvisningen på pakningen og sørge for, at bønnerne er kogt møre. Undersøg det ved at tage et par bønner og mase dem mellem fingrene eller smag på dem. For bønnernes vedkommende kan det være en fordel at sætte dem i blød i koldt vand i 10-12 timer i køleskabet. Derved fjernes nogle sukkerstoffer, der kan give luft i maven, og kogetiden nedsættes en smule. Kasser altid iblødsætningsvandet, som også kan indeholde jordbakterier.