Kvæde

Udseende

Pærekvæden ligner en stor forvokset pære, men formen er mere ujævn end hos en almindelig pære. Skallen er hård og læderagtig, og når den er moden, kan der sidde et filtagtigt lag på ydersiden.

Æblekvæden har naturligvis form som et æble. Den er hård som marmor og har en masse hårde celler i frugtkødet. Frugtkødet er mere tørt, rødlig og hårdt end hos pærekvæden.

En umoden frugt er grøn: Den bliver gulgrøn til citrongul, når den modner. I midten af det hårde frugtkød er der et kernehus med 8-16 rødbrune kerner. På samme måde som ved æbler og pærer, så spiser man ikke kernehus, blomst og stilk på kvæderne.

Smag

Syrligheden kommer hovedsagelig fra vinsyre og æblesyre.

En moden kvæde udsender en citronagtig lugt.

Oprindelse

Det er svært at afgøre, hvorfra kvæder oprindeligt stammer, for de var populære allerede i oldtiden og i middelalderen. De blev brugt som symbol på frugtbarhed. I 1700-tallet sagde man, at de, der spiste kvæder, fik kloge børn.

I dag er populariteten ikke så stor på vore breddegrader, men kvæden dyrkes mange andre steder i verden, blandt andet i Asien, Middelhavslandene, Sydafrika, nogle steder i Nordamerika og i Chile.

Pærekvædetræer kan fås på danske planteskoler, da de sagtens kan gro på vore breddegrader.

Anvendelse

Det kan godt virke lidt mærkeligt, at man kan spise den hårde frugt i frisk tilstand. Men det gør man i de sydeuropæiske lande. Det tager bare nogen tid at tygge sig igennem den.

Smagen er frisk, let sødlig og syrlig uden den store aroma. Nogle frugter kan godt snerpe lidt i munden på grund af garvesyren tannin. Smagen er dog meget bedre, når frugten er blevet kogt, dampet eller bagt. Så får den et perfekt forhold mellem sødme og syrlighed.

Kvæder har et højt indhold af pektin, som bevirker, at marmelade og syltetøj nemt stivner. Kvæde menes at være stamfader til alverdens marmelader, da det var den første frugt, som blev anvendt til at fremstille marmelade af.

Men vær opmærksom på, at planteskolerne sælger andre planter under navnet kvæde, nemlig japansk kvæde. Man kan godt lave gele og marmelade af japansk kvæde, men frugterne er meget mindre end pærekvæderne.

Det konfektlignende kvædebrød, der i konsistens og smag minder om frugtflæsk, er mange steder en tradition til jul. I USA er kvædeost en specialitet. Desuden kan der laves saft, most og vin af kvæder. Og saften kan bruges til gele.

Ovnbagte kvæder er velegnet som tilbehør til kødretter, og især er kvæder gode til at opveje den fede smag i middagsretterne.

Holdbarhed

Lugten har det med at forplante sig til andre madvarer som frugt, grønt, smør og ost. Den bør derfor ikke opbevares sammen med disse madvarer.

Næringsindhold

Kvæder har et ret højt indhold af C-vitamin Desuden indeholder de mineralerne fosfor, kalcium og kalium.