
Hvor meget vejer forskellige typer salt og krydderier? Det kan være svært at måle små mængder nøjagtigt uden en meget præcis vægt, men med et par tommelfingerregler kan du nemt dosere med skeer og omregne til gram. Her får du en guide til, hvad almindelige husholdningsmål svarer til i gram, når det gælder salt og forskellige krydderier.
Hvad svarer 20 gram salt til?
20 gram salt svarer cirka til:
- 3 teskefulde fint salt (fx stødt bordsalt)
- 4 teskefulde groft salt (fx havsalt eller stensalt)
Salttype, densitet og luftfugtighed spiller en rolle, så målene er cirka-angivelser. Fint salt pakker sig tættere end groft salt og vejer derfor mere pr. volumen. Vil du vide mere om salt, så læs med her.
Hvor meget vejer krydderier?
Krydderiers vægt pr. teskefuld varierer afhængigt af konsistens og tæthed. Her er nogle gennemsnitstal, som du kan regne med:
Type | 1 dl | 1 spsk | 1 tsk |
---|---|---|---|
Groft salt | 18 g | 6 g | |
Fint salt | 21 g | 7 g | |
Allehånde, stødt | 7 g | 2,7 g | |
Basilikum, tørret | 2,3 g | ||
Estragon, tørret | 1,5 g | ||
Hvidløgssalt | 5 g | ||
Ingefær, stødt | 6 g | 2,2 g | |
Kakao | 45 g | 7 g | 2,5 g |
Kanel, stødt | 7 g | 2,5 g | |
Kardemomme, stødt | 6 g | 2,1 g | |
Karry, stødt | 7 g | 2,5 g | |
Kommenfrø | 7 g | 2,7 g | |
Nellike, stødt | 8 g | 2,9 g | |
Oregano, tørret | 3 g | ||
Paprika, stødt | 6 g | 2,3 g | |
Peber, stødt | 8 g | 3 g | |
Peber, hel | 8,5 g | ||
Rosmarin, tørret | 4,5 g | ||
Røde krydderbær uden lage | 10 g | ||
Sennep, hel | 11 g | ||
Sennepspulver | 5,5 g | 2 g |
Har du ikke den friske krydderurt - så brug den tørrede, men i meget mindre mængde. En tommelfingerregel er, at 1 dl frisk hakket krydderurt svarer til 1 spsk tørret. Og husk at smage til.
Vil du vide mere om krydderier? Så har vi en guide til dig her.
Hvad vejer 1 teskefuld hjortetaksalt?
1 teskefuld hjortetaksalt vejer ca. 4 gram. Da hjortetaksalt er et hævemiddel, bruges det oftest i små mængder, og det er vigtigt at være nøjagtig for at opnå det rette bageresultat. Hjortetaksalt bruges ofte som hævemiddel i småkager.