Sæson for at smage på haven
Frantz Maurice Scott Lundby, autodidakt kok og professionsbachelor i ernæring og sundhed fra SUHR’s Seminarium, startede i 2007 virksomheden Smagsløg, der er specialiseret i foodstyling, madfotografi, udvikling af madopskrifter og næringsberegning.
Frantz Maurice Scott Lundby er kendt for at levere arbejde af høj kvalitet og har løst opgaver for store og prominente danske og udenlandske fødevarevirksomheder som blandt andet Quorn, Langelænder, Sunquick, Stryhn’s, Grambogård og Bryggeriet Skands.
I november 2007 udgav Frantz Lundby kogebogen “Smagstid – ny nordisk mad i sæson” – en nem tilgængelig introduktion til altid at få den bedste smag ud af de nordiske råvarer, når de er allerbedst. Kogebogen kom med på vin- og madredaktør fra Berlingske Tidende Søren Franks liste over de ti bedste danske kogebogsudgivelser for året.
Frantz Maurice Scott Lundby har en blog sammen med kogebogsforfatteren Lars Pedersen, hvor de fortæller om og omkring mad. Her lægges også opskrifter ind fra hverdagen.