Vi har lavet 10 skønne snobrødshacks, som pifter det klassiske snobrød op og gør båloplevelsen både sjov og fuld af smag. Herunder finder du seks salte varianter og fire søde.
Sådan laver du snobrød til aftensmad eller dessert
Det klassiske snobrød er skønt, og det smager godt med marmelade, smør eller ketchup til, men der findes mange variationer, der forvandler det klassiske snobrød til lækker aftensmad eller sød dessert.
Opskrift på salte snobrød
- Pizzasnobrød Kom 100 g ostetern og 1 spsk. oregano i dejen og sno bacon eller tørret skinke rundt om. Dyp i ketchup eller tomatpesto.
- Farvet snobrød Tilsæt gurkemeje, så bliver snobrødet gult eller skift mælken ud med spinat eller rødbedesaft, så får du de smukkeste farvede snobrød. De kan også mixes, så du kan lave en twister.
- Snobrødstoast Tilsæt 100 g skinketern til dejen og ½ spsk. oregano. Bag snobrødet. Når brødet trækkes af pinden, fyldes hullet med ost, så osten smelter. Dyp i en cremefraiche dressing med ketchup.
- Mexi-snobrød Tilsæt 100 g texmex ost i dejen og fyld hullet med tacosauce.
- Pestosnobrød Rul dejen ud med en kagerulle, så du får en diameter på ca. 25 x 10 cm. Smør 2 spsk. pesto (basilikum, ramsløg, persille eller en anden favorit) på midten. Luk dejen sammen og sno det rundt om pinden. Bag brødet.
- Hvidløgssnobrød Rul dejen ud med en kagerulle, så du får en diameter på ca. 25 x 10 cm. Smør 25 g kryddersmør fx hvidløg på midten af den udrullede dej. Luk dejen sammen og sno det rundt om pinden. Bag brødet.
Opskrift på søde snobrød
- Snobrød au chocolat Tilsæt 100 g hakket hvid chokolade og lidt vanilje til din snobrødsdej. Bag den over bål og fyld efterfølgende hullet med hindbærmarmelade.
- Kardemommesnobrød Kom 1.5 tsk. stødt kardemomme i dejen og bag brødet. Fyld det varme brød op med chokoladestykker og miniskumfiduser.
- Snobrødsæblekage Kom 75 g små æblestykker, 1 tsk. stødt kanel og 2 spsk. sukker i dejen. Bag brødet og dyp det i cremefraiche – så har du snobrødsæblekage.
- Kanelsneglesnobrød Rul dejen ud med en kagerulle, så du får en diameter på ca. 25 x 10 cm. Smør en blanding af smør, sukker og kanel i midten af dejen. Luk dejen sammen og sno den rundt om pinden. Bag brødet og når det er færdigt, pyntes det med glasur. Så har du kanelsnegl på pind.
9 tips og tricks til snobrødsdejen
Vi har samlet vores ni bedste tips til at lave det perfekte snobrød - lige fra hvordan du bedømmer, om det er færdigbagt til hvad den bedste snobrødspind er. Se tips og tricks her
Opgradér hyggen med dyppelse
Udover ketchup og marmelade så finder der mange skønne hummus, puré og dressinger, som du kan dyppe dit snobrød i. Prøv fx:
Held og lykke med dit snobrød og husk, at du altid kan finde inspiration til #børnikøkkenet på Arlas Instagram @arladk.