Fra 1. juni er DMK Group og Arla Foods fusioneret. Læs pressemeddelelsen her

Oste

Oste

Ost er en væsentlig del af vores og den skandinaviske madkultur. Meget af den mælk, der anvendes til fremstilling af ost, kommer fra sortbrogede køer, men der findes over 50 forskellige racer, hvis mælk er velegnet til fremstilling af ost.

Indhold

Få overblik over ostetyperne

Ost er et ganske vidt begreb, da det blot er ét ord, der favner over mange forskellige ostetyper. Blød ost, hård ost, frisk ost og skimmelost, for blot at nævne nogle. På siden her får du et overblik over de forskellige ostetyper samt en viden om, hvad de kan bruges til og hvad de er lavet af.

Opskrifter med ost

Ost kan bruges til meget mere, end du måske går og tror. Både frokosten, aftensmaden og desserten får et ekstra løft, når du tilføjer ost. Udover at kunne transformere sig fra kold og blød til varm og knasende, har ost også den fantastiske egenskab, at den tilføjer umami til smagen. Vi har samlet en masse gode opskrifter herunder, der gør netop det. Bliv inspireret til velsmagende retter og find dine nye favoritter.

Pift maden op med ost

Hvad er ostevalle?

Ostevalle er et overskudsprodukt, når der laves ost. Det tørres ofte efterfølgende og bruges til dyrefoder og som ingrediens i mad.

Hvordan laves ostevalle?

Når du producerer ost, så stivner mælken efter at være tilsat osteløbe. Når osten er stivnet, skæres den stivnede ostemælk i små tern (ostekorn) og røres, indtil ostekornene har fået den rigtige konsistens. Mens ostekornene røres, afgiver de ostevalle, som hovedsageligt består af vand, proteiner og laktose.

Vallen har tidligere været et restprodukt, men i dag tørres størstedelen og anvendes blandt andet som ingrediens i mad eller dyrefoder.

For hvert kilo ost der produceres, fremkommer omkring ni liter valle.

Hvad er et osteklæde?

Når du laver din egen ost, har du brug for et stykke lærred. Du kan både bruge det til at sie vallen fra osten og til at lægge det fugtet hen over osten, så den ikke skal blive tør.

Hvordan bruges et osteklæde?

Et osteklæde er et stykke stof, som bruges, når du laver ost. Osteklædet er som regel et tyndt, fint lærred i stil med et viskestykke. Ubleget bomuld vil være fint at bruge.

Du bruger det typisk, når du fremstiller en række forskellige oste som ricotta, flødeost, rygeost, hytteost og mozzarella.

Osteklædet er cirka dobbelt så langt som bredt, og kan foldes på midten for at give et kvadratisk og mere finmasket osteklæde.

Relaterede ingredienser