Salat med ingrid ærter

Salat med ingrid ærter

60+ min
Skøn opskrift på salat med ingrid ærter! Ingrid ærter er en tørret dansk bælgfrugt, der minder om kikærter - og som kikærter skal de udblødes og koges. I denne salat bliver ingrid ærterne desuden ristet på panden med krydderier, hvilket giver en utrolig flot og farverig salat fyldt med smag. Salaten kan serveres til fx kød og fisk, men kan også sagtens stå for sig selv som et lækkert og let måltid, evt. serveret med dressing og brød.

Sådan gør du

  • Sæt ingrid ærterne i blød i koldt vand i min. 10 timer. Hæld vandet fra og kog dem i frisk vand i ca. 30 min. - de må gerne have lidt bid.
  • Skær tomater, peberfrugter og agurk i mundrette stykker og kom dem i en skål. Drys med salt og vend godt rundt i grøntsagerne.
  • Rist imens de kogte ingrid ærter i ca. 3 min. på en varm pande med olie, hvidløg, paprika, chili og salt. Lad dem køle lidt af.
  • Kom de saltede grøntsagerne i en sigte og lad dem dryppe af.
  • Vend grøntsagerne sammen med løg, persille, citronsaft og de ristede ingrid ærter - og server.
Mere inspiration

En dressing lavet af salatost passer rigtig godt til denne salat.

Salatost dressing
10 min
Salatost dressing
(1)
Velbekomme!
Tips

De danske ingrid ærter er stadig nye på markedet og skal findes i specialbutikker og på webshops. De kan erstattes af tørrede kikærter, som minder om dem. Kikærter på dåse kan også anvendes, men de har ikke det samme bid som de ærter, man selv udbløder og koger. Læs mere om Ingrid ærter her,

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

2401 kJ / 574 kcal

Næringsindhold pr. 100g

191 kJ / 46 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 2,1 g
Protein: 17,5 % 2 g
Kulhydrat: 51,4 % 5,8 g
Fedt: 31,1 % 1,6 g

Ingredienser

Tørrede ingrid ærter eller kikærter
200 g
Cherrytomater
250 g
Peberfrugter
2
Agurk
1
Groft salt
½ spsk
Olivenolie
1 spsk
Knuste fed hvidløg
2
Paprika
1 spsk
Chiliflager
1 tsk
Groft salt
½ tsk
Finthakket rødløg (ca. 100 g)
1
Finthakket bredbladet persille
2 dl
Friskpresset citronsaft
2 spsk