Krydderurter

Krydderurter er sunde, for de indeholder masser af vitaminer og mineraler. Men ernæringsmæssigt spiller de en mindre rolle, da de normalt kun bruges i relativt små mængder i maden.

Mange krydderurter har en fortid som lægeplanter. Der findes utallige gamle husråd om krydderurternes evne til at kurere alverdens lidelser, lige fra diarré til bronkitis. Og deres virkning som fx elskovsfremmende stimulans eller til blegning af fregner. Her i denne guide vil vi dog holde os til krydderurternes kulinariske egenskaber.

I de senere år er det blevet almindeligt, at man i supermarkedernes grøntafdelinger kan købe friske krydderurter i små potter eller afskårne i bundter. Krydderurter i potter holder normalt længere end afskårne urter. Potterne kan stå i køkkenvinduet og skal vandes moderat. De må ikke stå i nærheden af æthylenproducerende frugter som æbler og pærer, for så holder de sig ikke så godt. Afskårne krydderurter skal opbevares i køleskab. Nogle krydderurter fås også som tørrede krydderier, men de friske krydderurter er at foretrække frem for de tørrede, fordi de smager og dufter af mere.

Dyrker man selv sine krydderurter, kan man plukke af dem hele sommeren. Jo mere der plukkes, desto flere friske skud kommer der. På de fleste krydderurter er det bladene, som bruges i maden. Den bedste aroma har krydderurternes blade lige før blomstring. Tørring og frysning af krydderurter: Så hvis man vil høste krydderurter til tørring eller frysning, er det bedste tidspunkt lige før blomstring. I haven kan det være en god ide at anlægge et krydderurtebed på et solrigt sted, og hvor der er læ. Desuden er det bedst, hvis krydderurterne er tæt ved køkkenet, så man nemt kan få fat i dem.

De flerårige krydderurter, som fx citronmelisse, fransk estragon, løvstikke, mynte, purløg og salvie, opfører sig som stauder. Det vil sige, at de visner bort om efteråret, og så spirer de frem igen om foråret. Etårige krydderurter er blandt andre basilikum, dild, karse og koriander. De skal sås i april-maj måned på voksestedet. Eller de kan sås i små potter og så senere plantes ud.

Andre noter

Forskellige krydderurter kan i nogle retter være gode til at supplere hinanden. Har man krydderurter i haven, kan det være spændende at eksperimentere med at lave sin egen krydderurteblanding. Nogle krydderurteblandinger er blevet så populære, at de sælges færdigblandede under deres franske navn.

Herbes de Provence består af flere af Sydfrankrigs vilde krydderurter som oregano, lavendel, fennikel, timian, rosmarin, anis og basilikum. Anvendes i mange franskinspirerede retter.

Bouquet garni er normalt en buket af persille, timian og laurbærblade ofte bundet sammen med en selleristilk eller et stykke porreblad. Men også andre krydderurter kan indgå i Bouquet garni fx basilikum, sar, merian, oregano, rosmarin, salvie, dild og estragon. De poser, man kan købe, indeholder som regel merian, timian, persille, salvie og laurbærblad. Pose med indhold koges med i fx en suppe eller en stuvning. Posen fjernes før servering. Karakteristisk for krydderurterne i Bouquet garni er, at de frigiver smagen under lang tilberedning.

Fines herbes består af finthakkede, tørrede krydderurter, der ikke er så skarpe i smagen som de urter, der indgår i Bouquet garni. Der kan være tale om forskellige blandinger, men den mest almindelige er: Persille, kørvel, estragon og purløg. Men også andre blandinger af fx basilikum, kørvel, merian, rosmarin og estragon kaldes for Fines herbes. Eller en blanding af salvie, sar og basilikum. Fines herbes frigiver smagen efter kort tids tilberedning.