Hønsekødssuppe med urter og gremolata

Bedømmelse

(0 vurderinger)

60+ min

Hønsekødssuppe det er populært.....rigtig mormormad. Men vi har nu tilladt os at modernisere den lidt med grønt gremolatadrys og et dejlig cremet skum af flødefraiche.

Ingredienser

Antal portioner

Suppe

  • 1 kylling eller høne (ca. 1800 g)
  • 2 liter vand
  • 1 pillet zittauerløg (ca. 100 g)
  • 10 stilke fra bredbladet persille
  • 1 laurbærblad
  • 10 sorte peberkorn
  • 2 tsk groft salt

Gremolata

  • 1½ dl hakket bredbladet persille
  • 1 spsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 50 g kapers - uden lage

Urter

  • 1 knoldselleri i tynde stave (ca. 300 g)
  • 4 gulerødder i tynde stave (ca. 300 g)
  • 4 rødløg i tynde strimler (ca. 300 g)
  • 3 spsk friskpresset citronsaft
  • 1 tsk groft salt

Tilbehør

  • 240 g landbrød

Sådan gør du

Sådan gør du

Suppe

Rens og skyl kyllingen godt. Læg den i en suppegryde og hæld vand ved. Bring suppen i kog og skum den. Tilsæt de øvrige ingredienser, og lad kyllingen koge ved svag til jævn varme og under låg i ca. 1 time (2-3 timer for en høne). Tag kyllingen op og lad den køle lidt af. Fjern skindet og pil kødet af kyllingen og pluk det mundrette stykker.

Si suppen og kom den tilbage i den rengjorte gryde. Tilsæt kyllingekødet og bring suppen i kog.

Gremolata

Bland persille, citronskal og kapers.

Urter

Kom urterne i suppen lige inden serveringen og bring den i kog. Tilsæt citronsaft og salt og smag til.

Pisk flødefraichen til et let skum. Server den varme suppe med topping af flødefraicheskum og gremolata - og med brød til.

Tips

Du kan bruge cremefraiche 38% i stedet for flødefraiche. Knoldselleri og gulerødder kan du skifte ud med forårsløg og grønne asparges til en dejlig forårsvariant af suppen.

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 11900 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 34,4 g
  • Protein: 24 %
  • Kulhydrat: 35 %
  • Fedt: 41 %

Print

Kilde: