Julen er hjerternes fest og traditionernes tid. Her serverer vi elskede klassikere til julemiddagen og julefrokosterne samt fylder kagedåserne med gode sager. Som en ekstra pakke under træet fra Arla Karolines Køkken®: Opdag nye teknikker og twists til julens favoritopskrifter.
Så spænd nissehuen og dyk ned i vores juleunivers fyldt med inspiration til en hyggelig, velsmagende højtid.
Advent er nogle af de bedste dage i julen. Vi samles, hygger og spiser alt det gode med venner og familie. Arla Karolines Køkken® dækker op med en masse lækkerier. Beklager, hvis det er svært at vælge …
I julen skal vi hygge os og samles om nogle spiselige lækkerier. Advent er en god anledning til at bage en fin julekrans. Se hvordan du gør i videoen. God fornøjelse!
Hvem glæder sig ikke i denne tid? Lav den fineste konfekt med Arla Karolines Køkken® og sæt dem på julebordet. Men vær forberedt på, at skålene nok skal fyldes hurtigt op.
Julefrokosterne står for døren. Men hvad skal vi have at spise? Vi har her samlet en række klassiske og traditionelle opskrifter, men også et par nye julefrokost retter, hvis der gerne må komme lidt nyt på bordet til årets julefrokost.
Når det gælder juleaften, så kommer alle traditioner på bordet. Alle dem, som sender os tilbage i tiden og får julestemningen til at sprede sig på et splitsekund. Arla Karolines Køkken® har opskrifterne på dem alle sammen.
Denne klassiske waldorfsalat er lige, som den skal være. Opskriften består af en lækker creme fraichedressing med æbler, vindruer, bladselleri og valnødder. Det er både en nem, hurtig og lækker waldorfsalat. Se selv i videoen.
Hjemmelavet juleis er et lækkert alternativ til risalamanden juleaften. Juleisen indeholder mange skønne julesmage - og så kan den laves helt uden ismaskine. Se hvordan du gør i videoen. Velbekomme!
Julecheesecake med pebernøddebund, brændte mandler og gløgg på toppen - så er den gode julestemning helt sikkert i hus! Se how to video og find ud af, hvordan vi laver den lækre julecheesecake.
Risalamande med kirsebærsauce hører til i julemåneden hos de fleste. Se vores bud på en klassisk risalamande i videoen. Den er semisød og godt fyldt med flødeskum. Husk mandlen i risalamanden juleaften - velbekomme!
Vi har udarbejdet en komplet guide med tidsplan til, hvordan du laver en julemiddag, der bliver en succes. Find guiden herunder, eller download vores app og se den komplette køreplan.
Arla Karolines Køkken® har omtanke for, at intet af den gode julemad går til spilde. For selv om julen skal vises, så skal den også spises. Find herunder inspiration til, hvordan du kan bruge alle de lækre julerester.