

Abrikos- og yoghurtis
60+ min
Mangler du inspiration til en lækker dessert? Så prøv denne friske og festlige abrikos- og yoghurtis.
Ingredienser
Ca. 2 liter
Antal portioner
- 2 dåser halve, syltede abrikoser (a ca. 410 g)
- 175 g sukker (ca. 2 dl)
- 4 tsk majsstivelse, fx maizena
- 1¼ dl akaciehonning
-
½ liter Karolines Køkken® Græsk inspireret yoghurt 10%
Pynt
- frisk citronmelisseblad
Tilbehør
- 1 flaske sød mousserende hvidvin
Nu kan du bestille ingredienserne via REMA 1000
Sådan gør du
Sådan gør du
Bland abrikoser med lage i en food processor/blender ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. Bland sukker og majsstivelse i en gryde. Tilsæt honning og abrikospuré. Varm abrikosblandingen ved kraftig varme og under omrøring til den jævner. Afkøl blandingen og vend den i yoghurten. Hæld ismassen i en form (ca. 2 liter) og dæk den med alufolie. Frys isen i ca. 24 timer. Rør i den 3-4 gange under indfrysningen. Tag isen ud af fryseren og stil den i køleskabet ca. 1 time før serveringen.
Pisk isen blød med en håndmixer og anret isen i høje portionsglas. Pynt med citronmelisse. Server resten af isen i en skål ved siden af. Hæld vinen over isen i portionsglassene (gerne inde ved bordet) og server resten af vinen til.
Næringsindhold
- Energiindhold for hele retten: 12730 kJ
- Energifordeling:
- Fiber: 12,4 g
- Protein: 5 %
- Kulhydrat: 64 %
- Fedt: 15 %
- Alkohol: 16 %