Sommerdesserter
Sommeren byder på mange anledninger, hvor dessert spiller en naturlig rolle. Her finder du inspiration til sommerdesserter, der passer til både hverdag og gæster.
Lette og friske sommerdesserter
Om sommeren vælger mange desserter med frugt, bær og en lettere konsistens. Det kan være mousser, trifler eller tærter, som ikke føles tunge efter et måltid og er nemme at servere udendørs.
Sommerdesserter til forskellige anledninger
Uanset om du planlægger grill, picnic eller havefest, kan desserten tilpasses situationen. Nogle desserter er nemme at forberede på forhånd, mens andre egner sig bedst til servering med det samme.
Sommerdesserter med jordbær
Jordbær bruges ofte i sommerdesserter på grund af deres sødme og tilgængelighed i sæsonen. De fungerer både i kager, cremede desserter og portionsanretninger.
Jordbærtærte
Jordbærtærte er en klassisk tærte med sprød bund, creme og friske jordbær. Velegnet som dessert til gæster.
Jordbærmousse
Jordbærmousse er en enkel mousse med få ingredienser. En lækker sommerdessert, som typisk anrettes i glas.
Jordbærgrød
Jordbærgrød er en klassiker om sommeren. Server din jordbærgrød med mælk eller fløde.
Se alle vores lækre opskrifter på desserter med jordbær her.
Sorbet og is
Sorbet og is er oplagte valg til sommer, fordi de er kolde, enkle og nemme at forberede. De kan laves i god tid og serveres direkte fra fryseren, når der er brug for dessert eller noget forfriskende. Her finder du opskrifter på både sorbet og is – fra klassiske varianter til enkle hjemmelavede udgaver, der passer til både hverdag og gæster.
Citronsorbet
Citronsorbet er en frisk og lækker dessert, som både er syrlig og sød. Citronsorbet er nemt at lave, og er oplagt som dessert efter en tungere grill-menu.
Stracciatella is
Stracciatella is er en klassisk vaniljeis med fine stykker mørk chokolade. Server den hjemmelavede i vafler eller i bæger.
Parfait
Parfait er en klassiker, som er kendetegnet ved at fløden piskes til flødeskum inden den vendes i ismassen.
Se hele vores udvalg af opskrifter på is her.
Frugtbaserede sommerdesserter
Frugt spiller en central rolle i mange sommerdesserter, fordi den er i sæson og nem at bruge i både kolde og varme opskrifter. Frugtbaserede desserter spænder fra tærter og bagte desserter til enkle serveringer med få ingredienser. Her finder du opskrifter, hvor smagen fra frugten er i fokus, og hvor desserterne egner sig godt til sommerens måltider og anledninger.
Citrontærte
Citrontærte er en fransk klassiker med sprød bund, lækker marengs og bagt citronfyld.
Hindbærtærte
Hindbærtærte er en spændende afløser for den klassiske jordbærtærte. Vores version er lavet med både lakrids og hvid chokolade, og hindbærrene er dækket af et tyndt lag ribsgelé.
Rabarbergalette
Rabarbergalette er en rustik tærte som bages uden tærteform. Server den med kold flødeskum.
Cheesecake med frugt
Cheesecake er en populær dessert, når der skal serveres til flere. Den kan forberedes i god tid og varieres med sæsonens frugt, som giver både smag og struktur. Her finder du cheesecake opskrifter, der egner sig godt til sommer, og som fungerer både til gæster og som dessert til særlige anledninger.
Cheesecake med rabarber
Cheesecake med rabarber og chokoladebund er en dekorativ og velsmagende version af den klassiske cheesecake.
Jordbærcheesecake
Jordbærcheesecake med friske jordbær er en oplagt dessert om sommeren, hvor de danske jordbær modnes.
Cheesecake iskager med blåbær
Cheesecake iskager med blåbær er små, portionsanrettede iskager på kiksebund. De er lavet af blød blåbæris, som har en smuk lilla farve.
Se hele vores udvalg af cheesecakes her.
Sommerdesserter til mange
Når du skal lave dessert til flere, er det en fordel at vælge opskrifter, der er nemme at forberede og lette at servere. Sommerdesserter til mange er ofte baseret på frugt, kan laves i forvejen og egner sig godt til udendørs servering. Her finder du dessertidéer, der passer til grill, picnic og sommerfester, hvor der er fokus på enkelhed og gode råvarer.
Iskager
Vores opskrift på iskager kan laves i god tid og opbevares i fryseren.
Marinerede rabarber med mynteflødeskum og crumble
Marinerede rabarber er en skøn dessert, hvor de syrlige rabarber møder det søde mynteflødeskum. Du kan forberede hele desserten i god tid, og piske flødeskummet op igen lige inden anretning.
Blåbærmuffins
Blåbærmuffins er velegnet til fester, hvor du har inviteret mange gæster.