Ål

Udseende

Den er kendt for sin slangeagtige, slimede krop. Mens ålen vokser, bliver den kaldt en guldål, fordi den har gule sider og er brun på ryggen. Når den bliver kønsmoden, hedder den blankål, da ålens ryg bliver mørk, og siderne bliver sølvskinnende. Hanålen bliver op til 50 cm lang, og hunålen bliver op mod 100 cm lang. Kødet er fast, og det har en mørk farve under skindet.

Oprindelse

Ålen lever i saltvand, når den gyder og lever i brakvand, ferskvand og nær kystområder i opvækstperioden, hvor den er en guldål. Herefter søger den mod havet igen, hvor den er en blankål og lever på dybt vand. Hvad spiser ål? Ålen lever af insekter, krebsdyr, bløddyr, mindre fisk og frøer. Ålen er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav og den sydlige del af Barentshavet fra Hvidehavet og Island samt ned langs kysterne til Nordafrika. Desuden er ålen også udbredt i Nordsøen, Østersøen, Sortehavet og Middelhavet.

Anvendelse

Blankålen bruges kun til røgning, da den har et højt fedtindhold. Guldålen bruges til stegning.

Næringsindhold

Ålen er en meget fed fisk, som ofte spises, når den er røget. Den er rig på n-3 fedtsyrer, enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer og har et højt indhold af A-, D-, E- og B12-vitamin samt jod og selen.

Næringsværdier pr. 100 g:

Energi: 1522 kJ

Protein: 19,1

Kulhydrat: 0,0

Fedt: 31,5

Kilder

Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998

Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm

Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech

Den lille levnedsmiddeltabel

Kend din fisk, HORESTA

www.togangeomugen.dk

Karolines Køkken