Fjæsing

Udseende

Typiske kendetegn er fjæsingens 2 rygfinner, hvoraf den forreste er giftig samt sine flotte, turkis-grønne striber. Fjæsingen bliver sjældent over end 40-45 cm og lever af krebsdyr, kutlinger og tobiser. Kødet er lyst og fast og velegnet til fileter.

Oprindelse

Fjæsingen er udbredt i det meste af Danmark og store dele af Europa. Den træffes om sommeren på 1-30 meters dybde og om vinteren noget dybere. De fjæsinger, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.

Anvendelse

Fjæsingen er velegnet til stegning, røgning og på grill. Vær opmærksom på, at kødet kan blive lidt tørt ved for lang tilberedningstid. Vær også opmærksom på de giftige pigge ved udskæring af fisken.

Sæson

Hele året, dog bedst i sommermånederne.

Næringsindhold

Fjæsingen er en mager fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.

Næringsværdier pr. 100 g:

Energi: 356 kJ

Protein: 19,4

Kulhydrat: 0,0

Fedt: 0,7

Kilder

Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998

Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm

Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech

Den lille levnedsmiddeltabel

Kend din fisk, HORESTA

www.togangeomugen.dk

Kilde: Karolines Køkken