Hornfisk

Udseende

Hornfisken kan kendes på sin aflange krop og sine grønne fiskeben, som skyldes et stof, som hedder vivianit. Dette stof er uskadeligt. Den bliver max. 1 meter lang og 2 kg. Fiskens kød er lyst med de grønne ben.

Oprindelse

Hornfisken lever i det østlige Atlanterhav fra det nordlige Norge til Sortehavet samt farvandene omkring De Britiske Øer og ind i Østersøen. Den lever af småsild, brisling, tobis, sperling, hvilling, rejer, blæksprutter og dens egen yngel.

Anvendelse

Den egner sig til at blive dampet, grillet og stegt.

Næringsindhold

Hornfisken er en middelfed fisk, som er kendt for sine grønne ben. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede samt flerumættede fedtsyrer og er rig på jod, selen og D-vitamin.

Næringsværdier pr. 100 g:

Energi: 466 kJ

Protein: 21,4

Kulhydrat: 0,0

Fedt: 2,7

Kilder

Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998

Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm

Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech

Den lille levnedsmiddeltabel

Kend din fisk, HORESTA

www.togangeomugen.dk

Kilde: Karolines Køkken