Kuller

Udseende

Kuller er en torskefisk. Den kan kendes på sin lille skægtråd og sin mørke plet over brystfinnen. Den kan blive 1 meter lang og have en max. vægt på 14 kg. Dog er det mest almindeligt, at den er omkring 45 cm lang. Kødet er fint hvidt og minder om torskens konsistens, som er fast.

Oprindelse

Kuller er udbredt i den nordlige del af Atlanten og lever på bunden fra 10-200 meters dybde. Den spiser orme, bløddyr, rogn af sild, fiskeyngel og lodde.

Anvendelse

Kuller kan ryges, steges, koges, dampes, marineret og grilles.

Erstatning

På grund af lignende konsitens kan kuller erstatte torsk eller andre torskefisk fx kulmule, lys- og mørksej eller lange.

Sæson

Hele året. Spisekvaliteten er bedst i september, oktober og november.

Næringsindhold

Kuller er en mager fisk, som er særlig rig på selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

Næringsværdier pr. 100 g:

Energi: 359 kJ

Protein: 18,9

Kulhydrat: 0,0

Fedt: 1,0

Kilder

  • Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998
  • Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm
  • Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech
  • Den lille levnedsmiddeltabel
  • Kend din fisk, HORESTA
  • www.2gangeomugen.dk
  • Karolines Køkken