Stenbider
Stenbider-kødet er lyst og fedtholdigt og gør sig derfor bedst røget. Stenbideren er især kendt for sin lækre stenbiderrogn, som benyttes i mange kolde retter, især til frokostbordet eller forretter. F
Udseende
Typiske kendetegn er stenbiderens forreste rygfinne, som er overvokset af den tykke hud. Stenbideren har rødlige farver i gydesæsonen, hvorimod kvabsoen/kulsoen er grønlig. Stenbideren bliver sjældent over 50 cm. Stenbiderens kød er lyst, geléagtigt og er velegnet til røgning.
Oprindelse
Stenbideren er udbredt i hele Danmark og generelt i det Nordøstlige Atlanterhav. Hannen kaldes stenbider, hunnen kaldes såvel kvabso som kulso. Blandt fødeemnerne er tanglopper, krebsdyr, mindre fisk og gopler. De stenbider, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Anvendelse
Ønskes kødet anvendt ved anden tilberedning, kan det være en god idé at hælde kogende vand over fisken et øjeblik og herefter holde den under koldt vand. På denne måde er det nemmere at skære fisken ud i pæne stykker. Kvabsoen/kulsoen fanges grundet de delikate rogn, som er en rigtig forårsbebuder.
Sæson
Næringsindhold
Opskrifter
Kilder
Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998
Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm
Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech
Den lille levnedsmiddeltabel
Kend din fisk, HORESTA
www.togangeomugen.dk
Kilde: Karolines Køkken