Rødfisk

Rødfisk

Indhold

Udseende

Der findes to slags rødfisk nemlig lille rødfisk og stor rødfisk. Såvel den lille som den store rødfisk har en aborrelignende kropsform - dog med en orangerød farve. Begge arter har store pigge, der dog ikke er giftige. Kødet er meget fast

Smag

Kødet minder i smagen en smule om krabbe.

Oprindelse

Rødfisken er udbredt i kolde og dybe farvande omkring Grønland, Island og Norge. De rødfisk, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Grønland eller Norge.

Anvendelse

De små rødfisk er velegnet til stegning, hvorimod de større fisk er velegnet til ovnstegning. Steges rødfisken på skindsiden, får kødet en meget flot farve.

Sæson

Hele året.

Næringsindhold

Rødfisken er en mager fisk, som er rig på selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

Næringsværdier pr. 100 g:

Energi: 364 kJ

Protein: 19,4

Kulhydrat: 0,0

Fedt: 0,9

Kilder

Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998

Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm

Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech

Den lille levnedsmiddeltabel

Kend din fisk, HORESTA

www.togangeomugen.dk

Karolines Køkken