Hele Danmarks køkken

Om karolines køkken

Hele Danmarks køkken

I Karolines Køkken har vi udviklet opskrifter og stillet dem til rådighed for danskerne siden 1962, hvor vi åbnede vores første testkøkken i et lille kælderlokale i Aarhus C. I dag steger, bager, marinerer, sauterer og pocherer vi i et 270 m2 åbent og moderne køkken i Viby, Aarhus, og det er også her, vi redigerer opskrifter, tester produkter og udvikler nye ideer.

Der er rigtig meget andet end vores fysiske køkken, der har ændret sig, siden vi uddelte vores første opskrifter på små løsblade, der skulle samles i en lille rød- og hvidternet papirmappe. Men kernen i vores køkken - vores mission og særlige tilgang til madlavning - har ikke ændret sig. 

Hele Danmarks køkken

Vores mission

  • Vi vil inspirere danskerne til gode madoplevelser og forenkle vejen dertil uden tab af kvalitet - både til hverdag og fest.
  • Sagt kort ønsker vi at give gode smagsoplevelser gennem inspiration, der virker.

Det gør vi, fordi vi betragter mad og gode måltider som en væsentlig del af et godt liv, og vi tror på, at det betyder meget for den enkelte at balancere sine ønsker om god mad med den tid, der faktisk er til rådighed, så den del af dagen, der handler om mad, bliver fuld af gode oplevelser.

Vores mission

Vores tilgang

Det betyder, at vi har en særlig tilgang til mad og madlavning og til den inspiration, vi udvikler i form af opskrifter, produkter og services.

Vi kalder vores tilgang ”inspiration fuld af sund fornuft”

Vi har fra starten haft som princip, at vores opskrifter skal være nemme at forstå og testes så grundigt, at de med sikkerhed fungerer. Og maden skal altid smage godt. Det holder vi urokkeligt fast i, og det er en del af det, vi kalder sund fornuft.

Men der ligger rigtig meget andet i ”inspiration fuld af sund fornuft”. Kernen er, at den inspiration, vi giver, skal hjælpe danskerne med at balancere den tid de har til rådighed med deres ønsker om gode smags- og måltidsoplevelser.

Det betyder fx, at når vi går i dialog med de mange nye madtrends, der dukker op, vælger vi det ud, vi synes har kvalitet og som ikke bare er modediller. Det omsætter vi til enkle og forståelige opskrifter, der virker i praksis.  Så hos os skal du ikke op i toppen at et træ for at finde ingredienser til onsdagsmiddagen og du finder heller ingen ”fladtrykte myrer på en bund af håndplukkede ramsløg”.

Vi puster heller ikke til den dårlige samvittighed, der ligger lige under overfladen hos mange og som typisk handler om, hvorvidt de nu serverer god nok mad til ungerne, fin nok mad til gæsterne og laver alt fra bunden hver dag – af de mest hypede råvarer. Vi inspirerer til at finde løsninger, der reelt giver de gode smagsoplevelser og som (på hverdage) tager hensyn til madens sundheds- og næringsværdi – uden at man skal slå knuder på sig selv og blive stresset for at realisere dem. Det gælder både vores opskrifter og vores produkter.

Inspiration fuld af sund fornuft betyder:

  • at vores opskrifter altid virker i praksis
  • og at maden altid smager godt
  • at fedtenergiprocenten må være max 30, når vi udvikler opskrifter til hverdag 
  • at vi tænker ind, at du skal have 600 g grønt og frugt om dagen og derfor har mange grøntsager i hverdagsopskrifterne
  • at vi tænker fuldkorn ind, fordi det er sundere at spise de grove kornsorter end de ”fine”
  • at vi indtænker variation i vores madplaner og fx har en ret med fisk hver uge
  • at langt de fleste af vores hverdagsretter kan laves på 30 minutter
  • at det kan være et klogt valg at vælge nemme kvalitetsløsninger på travle dage - derfor tilbyder vi fx supper og saucer, der bare skal varmes op og evt. tvistes lidt
  • at vi tager det bedste fra de nye trends og får dem til at virke i praksis
  • at det er ok at nyde flødeskum og andre lækkerier med høj fedtprocent… ved særlige lejligheder og i begrænsede mængder
  • at vi ved gæstemenuer indtænker planlægning, så du ikke skal stresse rundt som en flue i flaske, men kan nyde venners selskab
  • at vi ikke bruger større mængder af mejeriprodukter i opskrifterne, end der skal til for at få maden til at smage godt

Sund fornuft-tilgangen matcher fint med, at mange af vores brugere sammenligner os med en behagelig blød sko, der giver komfort. Vi vil gerne stå ved, at vi er mere fodformede end vi er grænsesøgende og højt på hæle. Der er masser af andre, der tilbyder det sidste.

Find inspiration til din madlavning på vores temaside, hvor vi har samlet en række af vores madopskrifter.

Find inspiration til hvad vi skal spise

Arbejdet i køkkenet

Opskrifterne på arla.dk er udviklet og godkendt i et rigtigt køkken! Læs mere om køkkenet og om det omhyggelige arbejde, der ligger bag hver enkelt opskrift.

instagram-white.png

Følg @karolineskøkken på Instagram for masser af inspiration til nye smagsoplevelser. Du kan også møde vores madentusiast @mariashomekitchen, der deler ud af gode tips og tricks samt how-to-videoer, så du selv kan trylle i køkkenet.

Karolines køkken på Instagram

Vores madmanifest

I Karolines Køkken har vi udviklet opskrifter til danskerne lige siden 1962. Vi synes god mad er en væsentlig del af det gode liv.

Vores madmanifest

Vores historie

I Karolines Køkken har vi udviklet opskrifter og stillet dem til rådighed for danskerne siden 1962, hvor vi åbnede vores første testkøkken i et lille kælderlokale i Aarhus C. I dag bor vi i et stort og åbent køkken i Viby.

Karolines Køkkens historie
Slå op i

Karolines Leksikon

Karolines leksikon