Løft dine retter med ost

Ost kan bruges til meget mere, end du måske går og tror. Både frokost, aftensmad og dessert får et ekstra løft, når du tilføjer ost. Udover at kunne transformere sig fra kold og blød til varm og knasende, har ost også den fantastiske egenskab, at den tilføjer umami til smagen. Bliv inspireret af opskrifterne herunder og find dine nye favoritter.

Match osten med det perfekte brød

Ingen ostemad uden godt brød. En sprød skorpe spiller perfekt sammen med ostens cremede fylde og giver tekstur og smag til hver en bid. Top din mad lidt honning eller byg ovenpå et strejf af smør og løft smagen yderligere. Brød og ost er altid en sikker vinder både til morgenmad, frokost eller tapas.

Match osten med det perfekte brød

Tilføj ekstra god smag til grønne retter

Se hvordan du pifter dine blomkålsteaks og bønnedeller op og lær hvordan du nemt tilføjer ekstra smag til din salat og grøntsager. Det kan være som drys på toppen, som en velsmagende del i din dressing eller hvad med at blande hytteost i din bønnefars? Prøv dig frem og smag selv forskellen.

Blomkålssteaks med ost

Ingen pizza uden ost

Ost er nærmest magisk. Ost har nemlig den særlige egenskab, at den tilfører umami til smagen. Når det gælder pizza, kan du naturligvis bruge den klassiske revet ost eller mozzarella tern, men giv dig selv en udfordring og prøv f.eks. blåskimmelost eller hytteost næste gang, den står på hjemmelavet pizza. Begge giver skøn smag og tekstur til den sprøde pizza.

Ingen pizza uden ost

Smeltet ost: Umami, tekstur og ren nydelse

Der er ikke noget som smeltet ost, der forvandler simple råvarer til ren nydelse. På pizza binder den gyldne top fyld og smag sammen. I toast og panini smelter den mellem brødskiver og skaber en saftig, cremet midte. Pastaretter får ekstra fylde med smeltet ost i saucen og bagte lasagner får et velsmagende, boblende ostelag. Og i gratinerede grøntsager eller nachos tilføjer smeltet ost både sprød overflade og dyb, salt umami.

Smeltet ost: Umami, tekstur og ren nydelse

Cheesecake & cream cheese frosting

Skønne cheesecakes og lækre frostings med flødeost findes i et væld af varianter og er meget populære. Her på siden har vi samlet en række af de mest populære opskrifter på cheesecake og på kager med cream cheese frosting.

Cheesecake & cream cheese frosting