Fedtmarmorering

Fedtdepoterne i hos dyrene, og efterfølgende i det kød vi køber af slagteren, inddeles i 3 typer - Intermuskulært, intramuskulært, subkutant.

Subkutant fedt er bedre kendt som spæklaget eller det ydre fedtlag fx fedtkanten på en kotelet. Denne type fedt kan nemt skæres af efter tilberedning.

Beskrivelse

Intermuskulært fedt sidder mellem de enkelte muskler og er ganske tydeligt fx på nakkekoteletter. Fedtet bidrager med god smag og giver mere saftigt kød også selvom det skæres væk efter stegning.

Intramuskulært fedt sidder inde i de enkelte muskler og er som udgangspunkt ikke ligeså synligt som intermuskulært. Det er derfor ikke muligt at fjerne denne type fedt efter stegning. Denne type fedtmarmorering er den mest betydningsfulde, når det kommer til smag og saftighed. Marmoreringen ses som små hvide aftegninger i kødet og varierer meget med alder, race og i forhold til de enkelte udskæringer.