Queso Fresco

Queso fresco er en sydamerikansk inspireret ost med en mild og mælket smag. Den kan anvendes i både kolde og varme retter, hvilket giver osten en masse muligheder for vegetarmad i det kødfrie køkken.

Smag

Queso Fresco er en fast hvid ost med en mild og mælket smag – en smag som kan minde lidt om frisk mozzarella. Osten har en glat struktur, og den optager ikke smag fra andre ingredienser.  

Oprindelse

Der er uenighed, hvorvidt Queso Fresco oprindeligt stammer fra Mexico – men overordnet set er den af sydamerikansk oprindelse.  

Anvendelse

Queso Fresco er god helt naturel og til stegning i pande. Osten kan nemt skæres i skiver og i tern, brydes i stykker, smuldres og rives. Ved stegning får osten stegeskorpe, som tilfører god smag til kødfrie retter. Queso Freso holder sin form ved pandestegning, mens den kan smelte en anelse i gryde- og ovnretter. 

Queso Fresco kan bruges naturel eller stegt i både kolde og varme retter. Den er også særdelse velegnet til snacks og appetizers, fx sammen med avocado og balsamico eller vandmelon og basilikum. Den er også velegnet som fyld i sushi, friske ruller og i klare supper.

Næringsindhold

Queso Freso har et proteinindhold på 10% og et fedtindhold på 14%. Proteinindhold er med til at give god mæthedsfornemmelse.

Kilder

Karolines Køkken