Sojaolie

Sojabønner er meget olieholdige. Olien bliver hovedsagelig udvundet ved ekstraktion, hvor den udvindes ved hjælp af et kemikalie, som kan opløse fedt, men sojaolie fås også varmpresset. Begge typer gennemgår efter udvinding en række rensningsprocesser, kaldet raffinering, før de er klar til brug.

Smag

Den smager mildt, men nogle typer kan have en svag fiskeagtig aroma. Ellers er sojaolie ret neutral i lugt, smag og udseende, og den har en god holdbarhed.

Oprindelse

De største producenter er USA, Brasilien, Argentina og Kina.

Anvendelse

Sojaolie anvendes mest til fremstilling af margarine, men man kan også købe olien ren eller blandet med raspolie. Den bliver solgt under betegnelsen mad- eller salatolie. Trods det høje indhold af flerumættede fedtsyrer, er sojaolie relativt varmestabil, så den er god til at stege i.

Sojaolie er den klassiske olie i det asiatiske køkken.

Næringsindhold

Sojaolie har et højt indhold af flerumættede fedtsyrer og et lavt indhold af mættede fedtsyrer.

Kilder

  • Karolines Køkken