Afpudse

At afpudse betyder at skære synlige sener, hinder og fedt fra et kødstykke, typisk filet eller fx sølvsenen på svinemørbrad. Fordelen ved at fjerne sener og hinder på kødets overflade er, at kødet både er lettere at spise og stege. Hvis der er mange eller store sener på et stykke kød, vil kødet trække sig sammen og evt. blive skævt ved stegning.

Teknikbeskrivelse

Afpudsning sker normalt hos slagteren, men af og til er det ikke gjort eller gjort overfladisk.

Til afpudsning bruges en spids, meget skarp og tyndbladet kniv. Sener og andet skæres løs fra kødet lige under senen, der følges tæt med kniven mod højre, så man ikke skærer for dybt og ødelægger kødstykket.

Kilder

Karolines Køkken