Spække

At spække vil sige at stikke små strimler spæk eller bacon ind i et helt stykke kød før stegning, typisk en gås eller en stor steg.

Teknikbeskrivelse

Formålet er at tilføre kødet fedtstof for at undgå udtørring, eller at tilføre kødet smag fra krydderierne. Spækning foregår ved at stikke en spids og tyndbladet kniv eller. et andet spidst instrument ind i kødet og skære små ”lommer”, som derefter fyldes med små strimler spæk eller krydderier.

Alternative teknikker

Man kan også spække med krydderier eller krydderurter, fx hvidløg i en lammekølle. Et alternativ – og nemmere – er at pakke kødet ind i bacon, parmaskinke eller spæk, eller at gnide overfladen med smør inden stegning.

Forbehold

Nogle mener, at det er synd at spække, fordi man stikker huller i kødet og risikerer, at det mister saft.